Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
engelske Stormænds Villie var retmæssig Konge i
England, og at han vilde forsvare sit Land og sit Folk
til det Yderste. For at give denne Erklæring endnu
mere Vægt, lod han Englands Sydkyst sætte i
Forsvarsstand, og samlede en stor Flaade, som laa rede
til at afværge ethvert, fra den Kant kommende Angreb.
Hertug William sammenkaldte forbittret sine Baroner
og meddelte dem de skete Forhandlinger tilligemed sin
Plan at ville drage over med en Hær, for at erobre
hele England. Betænkelighederne vare snart
overvundne. Tilliden til Williams Hærførerdygtighed og
Haabet om rigt Bytte i det herlige England virkede, i
Forening med Lyst til ridderlig Vaabendaad og Eventyr,
saa mægtigt paa Normannerne, at flere Baroner stillede
dobbelt saa mange Skibe, som de ellers vare pligtige
at udrede, og allevegne fra strømmede kamplystne,
vindesyge Krigere til Williams gammeldanske
Ravnefane [1]. For at give sine Fordringer paa England større
Eftertryk, henvendte William sig til Paven med Bøn
om hans Velsignelse. Paven, som med Glæde tænkte
paa, at de ham saa hengivne Normanner kunde blive
Herrer i England og derved bringe dette Land mere
ind under hans Indflydelse, end det forhen havde
været, tøvede heller ikke med at sætte Kong Harald
i Ban for hans Meeneed og overdrage Udførelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
