Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. En Glædespiges Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
ESTHER.
tvinge ham ind i grusomme Forlegenheder og drage ham ud
af dem igen paa den Maade, at han ved sin Tavshed samtykkede
i slette eller ’ uhæderlige Handlinger, der dog ikke plettede ham
i Verdens Øjne. Thi Lucien var den sociale Velanséthed, i hvis
Skygge Falskneren ønskede at leve.
Carlos gik med klog Forsigtighed frem fra Tilstaaelse til
Tilstaaelse, idet han afpassede sine Meddelelsers uhyggelige Art
efter de Fremskridt, han havde gjort og efter Luciens Behov.
Sin sidste Hemmelighed udleverede „Narrer-Døden" da først,
efter at de parisiske Fornøjelser, Medgangen, den tilfredsstillede
Forfængelighed havde gjort den svage Digter til hans Slave med
Sjæl og Legeme. Paa det Punkt, hvor fordum Rastignac var vegen
tilbage, da denne Dæmon fristede ham, bukkede Lucien under,
thi han var bleven bedre bearbejdet, kompromitteret med større
Behændighed og besejredes navnlig, fordi han selv var saa hen
rykt over at have vundet en smuk Plads i Verden. Carlos’
Hovedargument var denne evige Hemmelighed, som ogsaa Tar
tuffe lovede Elmire. Gentagne Beviser paa en absolut Hengiven
hed som Slaven Saids for Muhamed satte Jacques Collin i Stand
til fuldstændigt at erobre Lucien.
Paa det nuværende Tidspunkt havde Esther og Lucien for
brugt alle de Midler, der var Carlos betroede som Bankier for
Bagnoerne. For deres Skyld udsatte han sig for en frygtelig Straf,
nåar Regnskabet en Gang skulde opgøres. Desuden havde Dan
dyen, Falskneren og Kurtisanen’ Gæld. I samme Øjeblik som
Kronen skulde sættes paa Luciens Lykke, kunde altsaa den
mindste lille Sten under Foden paa ét af disse tre Væsener
bringe hele den Bygning, der var rejst med en saa fantastisk
Dristighed, til at ramle sammen. Paa Operaballet havde Rastignac
genkendt Vautrin fra Vauquers Hus, men han vidste, at han var
„Jeg er Forfatteren, du skal være Dramaet," sagde Carlos
til Lucien den Dag, han tilstod ham sin forbryderiske Forklæd-
ning, „hvis du ikke gør Lykke, bliver jeg pebet ud."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
