Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
finsk Ståt, ikke som nu en svensk-finsk med Tonen
paa det første Ord i Sammensætningen.
Paa sine Rejser havde Snellman lagt Mærke
til, at man i Lande, der sukkede under fremmed
Herredømme, søgte at genvinde Frihed og
Uafhængighed ved at vække Nationalfølelsen hos disse
Landes ældste, men nu undertrykte
Befolkningselement.
Man havde saaledes i Böhmen rejst en national
Bevægelse blandt Czecherne, i Irland blandt
Irerne. I Finland, hvor en ældgammel finsk Stamme
endnu levede ude i Landet uden at tage Del i
Kulturarbejdet eller øve Indflydelse paa Landets
Styrelse, burde man nu fremfor alt sætte Kræfterne
ind paa at vække og opdrage denne Befolkning.
Dens Sprog burde blive hele Landets Sprog, dens
særlige Anlæg og Evner burde gennemtrænge hele
Landets Dannelse, finde Udtryk i Litteratur og
Kunst, og naturligvis burde hele Bevægelsen munde
ud i Oprettelsen af en finsk Ståt.
I Øjeblikket var der naturligvis ingen Mulighed
for en fri, finsk Ståt, men opstod der en ren finsk
Nation, vilde Landet dog kunne betyde noget i
Verden. Evropa vilde ikke længer betragte det
som en svensk Provins, der var revet løs fra
Moderlandet. Dets finske Sprog vilde vidne om, at det
var en Ståt for sig. Hvad man altsaa først og
fremst maatte arbejde paa, det var, at Finsk blev
Landets Sprog istedenfor Svensk.
Irerne i deres Kamp mod det engelske Sprog,
Czecherne i deres Kamp mod det tyske, led under
den Vanskelighed, at det Sprog, de vilde fordrive
229
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
