Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mand, han der havde digtet den finske Marseillaisen
og Foraarssangene ? Skulde det vise sig, at hans
Frihedsideal var af en anden Art end
Ungdommens, da kunde der let opstaa et Brud med den
fortørnede Kammeratkreds.
Det var ikke fri for, at der allerede lurede en
stille Mistanke i Kredsen. Saima havde jo
udpeget Topelius som Angiver, og Erindringen herom
var ikke helt død. Man fandt ham ogsaa ved flere
Lejligheder lovlig forsigtig, lovlig
tilbageholdende. Der havde dog ikke været nogen virkelig Grund
til at mindes den stygge Bagtalelse. Men saa kom
1848, det store Frihedsaar, det gale Aar, det ny
1789, som Topelius kaldte det.
Den ene Trone efter den anden rystedes af
Omvæltninger, og Ungdommen stod i lys Lue af
Begejstring. Revolutionsrusen kom listende som Ild
i Lyng. Man lagde ikke Mærke til den, før den
pludselig flammede op. Den ene Dag var den her,
den anden der. I Stockholm sporedes der Tegn
til den. Det syntes ikke umuligt, at den kunde
snige sig op til Helsingfors.
Ogsaa der gik de unge og ventede paa en stor
Omvæltning, der skulde omstyrte alt hvad der var
blevet til i Wien 1815; man ventede
Kongedømmers og Kejserrigers Fald. Man drømte om
Frihed for alle undertrykte Folk, først og fremst for
det finske.
Topelius’ Sjæl var ogsaa fuld af Frihedsjubel,
men hvad han haabede, var ikke helt det samme,
som Ungdommen ventede. Han ønskede, at alle
ulovlige Indgreb, Censur og Tyranni, skulde for-
279
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
