- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
239

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Wolgas Lavlande. — Armenierne i Astrakan. — Jurte-Tartarerne. — Astrakanske Kosakker. — Kalmuker. — Et Besøg hos en Kalmukfyrstinde. — Kalmukisk Gudetempel. — Hesteveddeløb

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vinterplads og medbringe rigeligt Vinterfoder, som de under deres
Vandring have indsamlet.

Under disse Vandringer gjennemkrydses den Vei, som en Nomadefamilie
tager, ofte af andre Grupper, men aldrig vil det falde nogen
Nomade ind, at standse ved en anden Gruppes nedarvede Holdested,
og det af forskjellige Grunde. For det Første indtager enhver
Nomadegruppe frem for alle Andre den Localitet der tilkommer den,
ifølge den første Besiddelsestagelses Ret, og ifølge den ved lang
Benyttelse hævdede Brugsret; dernæst afædes Græsgangene aldeles trindt
om de Steder, der lovligt tilkomme den, saa at de ikke ere til nogen
Nytte for andre Grupper, og endelig er det saa aldeles uovereensstemmende
med Nomadens simple patriarkalske Sæder, at bemægtige sig en
Rettighed der ved Hævd og Sædvæne fra Arilds Tid tilkommer en
Anden, at det end ikke i fjerneste Maade kan falde ham ind at
tænke derpaa.

Ifølge disse gamle Vedtægter og Rettigheder er den hele Steppe
omhyggeligen deelt mellem Ulusserne, og hver enkelt Familie i disse
har atter sin bestemte Græsningsplads anviist. Den der har lært
Nomadernes Liv, deres Sædvaner, Stederne for deres Nomadiseren
o. s. v. at kjende, kan derfor ogsaa altid med Bestemthed ikke alene
vide hvor en Ulusse, men ogsaa hvor en Familie, eller en ved større
Antal af Medlemmer udmærket Green af en Familie til bestemt Tid
nomadiserer. Som naturligt have disse Regler for Nomadelivet
ogsaa deres Undtagelser, der ere betingede af mere eller mindre
væsentlige Omstændigheder. Kalmukerne der tillige med nogle andre
Stammer, nomadisere paa begge Sider af Wolga til Kuma- og
Jegorlykfloden, iagttage nøie hine almindelige Regler. De fleste af
deres Ulusser have deres Vinterquarteer ved Kumafloden og nogle ved
Wolga eller ved visse Steppefloder.

Der gives blandt disse Kalmuker tre Stænder, som ere anerkjendte
af den russiske Regering og som ere indbyrdes forskjellige
ved de dem tilkommende forskjellige Rettigheder. Noionerne, der ere
lige berettigede med Adelen, danne den første Stand; den anden
bestaaer af Saissangerne, der efter det Trin, som de i Bestyrelsen
indtage, nyde personlige eller arvelige Rettigheder, som Æresborgere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free