- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
271

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Ankomst til Astrakan. — Blandet Befolkning. — Ruslands Handelspolitik. — Astrakans Forfald. — Persisk og indisk Bazar. — Hinduisk Gudstjeneste. — Takirer. Armenisk Bal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sædvaner og Levemaade. Fremblomstringen af den engelske Handel
i Vestasien er en Kjendsgjerning, og Rusland kan ikke mere standse
den. Kunde end i mange Henseender de russiske Varer concurrere
med de engelske, saa vilde dog Rigets Prohibitivsystem og
Transithandelens Tilintetgjørelse i og for sig være tilstrækkelig til at
berøve Landet al Udførsel paa det Caspiske Hav, thi Asiens Beboere søge
altid fortrinsviis de Handelsforholde, der yde dem et deres
Fornødenheder tilsvarende Æquivalent.

Af det Anførte vil det være noksom klart, hvilken uhyre Feil
Rusland har begaaet, ved at tilintetgjøre Transithandelen, og ved at
paanøde de transkaukasiske Provindser sine egne Producter. Det er
umuligt for Rusland, med sit nærværende Toldsystem at concurrere
med nogensomhelst anden Stat, der enten driver nogen directe Handel,
eller begunstiger Mellemhandelen, hvilket f. Ex. er Tilfældet med
Tyrkiet, og en Virksomhed, der kunde lade russiske Undersaatter
tilflyde umaadelige Fordele, og aabne Regeringen en uberegnelig
Indflydelse paa asiatiske Tilstande, bliver paa Grund af en falsk
Handelspolitik, aldeles upaaagtet og ubenyttet. Det er bekjendt hvilke store
Forhaabninger Peter den Store knyttede til det Sorte og det Caspiske Hav,
samt til de transkaukasiske Lande, og det ligger nu klart
for Dagen, hvor lidet disse Forhaabninger, idetmindste i visse
Retninger, ere blevne opfyldte. Man kunde nu opkaste det Spørgsmaal,
om det dog alligevel ikke var muligt for Rusland, atter at
bringe den indiske Handel ind paa dens gamle Vei, men dette Spørgsmaal
maa vel ubetinget besvares benægtende, naar der tages Hensyn
til Skibsfartens umaadelige Fremskridt, den paa Euphrat etablerede
Dampbaadsfart, samt de forholdsviis lavere Fragter, og det maa
derfor ansees for aldeles afgjort, at Rusland ikke har fjerneste Udsigt
til atter at kunne drage den indiske Handel over sine Enemærker.
Rusland grændser til China, og har i lang Tid havt sikkre og regelmæssige
Handelsforbindelser med det himmelske Rige, og dog sælge
Englænderne med Fordeel i Odessa, den Thee, som de have ført om
det gode Haabs Forbjerg. Indien er endnu ugunstigere stillet til
Rusland, end China. Bemægtigede Russerne sig Aratsøen, saa kunde
de let paa Sir og Amu trænge frem til Bokhara og Samarkand.
Det var en af Peter den Stores Planer, men de gjentagne og stedse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free