- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
217

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE ITALIENSKE STORMESTERE.

217

Derfor heder det ogsaa regelmæssig efter hver
fortælling:

»Da historien var tilende, skammede damerne sig
først en smule over den, hvad man kunde se paa den
ærbare rødme, der bedækkede deres ansigter, men siden
skottede de til hverandre, kunde neppe undertrykke et
smil og brast tilsidst ud i aaben latter.«

De færreste af fortællingerne kan da ogsaa i
virkeligheden gjengives. De, som kan gjengives, er
vanligvis de, som har mindst værd; de er ikke i nogen
henseende hverken bedre eller morsommere end de historier,
som vore dages franske journalister leverer. De første
derimod — de ugjengivelige — er ligefrem
uimodstaaelige, og der skal en høi grad af grættenhed og
sam-fundsomsorg til for ikke under læsningen at glemme
al høitidelig kritik i en forløsende latter. Boccaccios
saftighed er saa enkel og storladen i sin ligefremhed,
den ligger saa hinsides bevidstheden om godt og ondt,
rent og urent, at man glemmer at blues. Men det bør
tilføies: historierne maa læses paa originalsproget.

Digterens høieste lyst er at afklæde munkene og
nonnerne deres hykleri og himmelvendte blik. De har
hans grundigste foragt og mere end halvparten af
historierne er skrevne for at latterliggjøre dem.
Filomena begynder saaledes »med sedvanlig ynde« en
fortælling paa følgende maade: »Jeg vil fortælle Eder et
puds, som i virkeligheden er biet spillet en streng
munk af en smuk dame, hvad der maa glæde enhver
lægmand saa meget desmere, som disse erkedumme,
af seder og opførsel saa raa munke, selv tro, at de
gjøre og forstaa alt langt bedre end andre, mens
sandheden er den, at de staa langt tilbage for de fleste,
da de af lutter indskrænkethed ikke, som andre, tiltro

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free