Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REN AISSAN CENS MÆND.
329
oven omtalte hotelværtinde i 1606 nedkom med et
drengebarn, som fik navnet William og som udpegtes
som digterens søn. Endvidere fremgaar det af hans
sonetter, at han i London har elsket en kvinde, en af
dronningens hofdamer — hendes navn var, som det nu
er oplyst, Mary Fitton, — saa høit og stærkt, at det
en tid ligefrem har ført ham til vanviddets rand. Hun
har været ravnsort af øine og haar, rigtig et sydlandsk
hestehaarsmenneske, dog ikke nogen skjønhed. Hun
har været vellystfuld og letsindig, haard og humørfyldt
— og dog elskede han hende med en Titans stormende
lidenskab. I sonet 130 tegner han hende saaledes:
Min elsktes øine ei som solen funkle;
koraUens rødt paa læben ikke gror;
hvis sne er hvid, er hendes bryster dunkle;
hvis haar er traad, sort traad paa issen gror.
Jeg har set roser med en hvidlig rødme, —
de blomstre ei paa hendes kinders grund;
og der er veUugt, som har større sødme
end aandedrættet fra min elsktes mund.
Jeg hører hende gjerne røsten hæve, —
dog ved jeg, at den ei er skjøn musik;
jeg har ei set, hvordan Gudinder svæve, —
min elskede paa jorden altid gik.
Og dog saa skjøn og fager hun mig tykkes
som nogen, der med løiet ordpragt smykkes.
Det er forholdet til denne kvinde, som synes at
have fyldt ham med skuffelsernes og sorgens dybe
mismod, idet han kommer under veir med, at hun
samtidig staar i forhold til en af hans venner, den unge
jarl af Pembroke. Han begynder at føie sig gammel
og sensibel. Klafferen, som han før havde foragtet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
