- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
405

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

405 DET ATTENDE AARHUNDREDE.

og herrer spændt lyttede til hans ord, mens oldingen
Fontenelle sad og kradsede i ilden, saa kunde han
være som et billede paa det hele aarhundrede med
dets tvil og dets skepsis, dets protest og dets løfte
om seir.

Han var af gammel landadel, men havde gjennem
læsning og sin uddannelse som magistratsperson faaet
»tiden« i blodet. Hans indre var en verden af tvil, et
khaos af ubesvarede spørgsmaal, et drivende jag af
skepsis, ironi og mismod. I sine »Persiske breve« —
Lettres persanes — giver han udtryk for denne
sinds-beskaffenhed. Han lader her to Persere komme til
Paris og nedskrive sine indtryk i form af breve til
hjemmet. Nedskriverne — in casu forfatteren — er
lidet eller intet af en poet. Indtrykkene gjengives tørt,
spidst, med en understrøm af flængende satire. Hele
L’ancien régime og det ganske bestaaende samfund
gjøres til gjenstand for den krasseste kritik. Brevene,
der er dateret i Ludvig XIV’s sidste leveaar, virker
som løse dagbogsoptegnelser — noter, bemærkninger
og betragtninger, efterhvert som de har faldt forfatteren
ind. Han haaner datidens tomme selskabsliv, hvor
enhver paa forhaand har opgjort sig, hvad samtalen
skal dreie sig om, og hvor enhver afleverer sin i dagens
løb møjsommeligt fabrikerede og nedskrevne, saakaldte
»esprit«. Han spotter over tidens latterlige moder,
over damernes haarfrisure, der er saa høi, at ansigtet
kommer til at sidde midt paa figuren, over deres
overdrevent høie hæle, der giver dem udseende af at gaa
paa stylter. Han ser sig mismodig paa landets fattigdom
og forbittres over adelens privilegier. Den moralske
uvederhæftighed, hvormed det fornemme selskab er
befængt, bringer ham i harnisk, og præstedømmet, ja

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free