Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 129 —
Han viklet ut en Tørklætull, gik efter hende og
sa i dyp Fortrolighet:
.....Blev gla jeg kom tidsnok, raaket dig
alene. Her har jeg noget med, som naar du lægg
det rundt Livet og bær det, vil du aldri kjende
vondt —
Hun saa forundret op, det smaaknitret i noget.
Han stod med en graablaa, lang Hugormham
over sine barkede Næver.
Torgun vaklet bakover, hævlet sig med begge
Hænder i Retterbænken —
.... Gaa! Vil du gaa, Ufysa du er —! Hun
stønnet efter Luft, orket ikke si mere.
Gunnar pakket sammen, tok Luven og gik.
Straks efter kom Even og undredes paa de
ferske Får efter en Mand som var gaat, og hvem
det kunne nu være. En liten Mindelse om Jalusi
rørte sig et Sted. Jeg maa altsaa ikke være frisk
da — endnu, tænkte han og hængte en Aarhane
og et Par Ryper op i Kjøkkengangen.
Hun sat ved Ovnen, som hun frøs, svært blek
og smilte ikke —
Har du det vondt?
Nei, men —
Du hadde Besøk saa jeg.
Aa ja, Bedstefar — han vilde bare lyse op for
Mor ro Skyld.
Næste Morgen laa et bitte lite Hode tæt indtil
Torguns Bryst.
9 — Chr. Skredsvig: Evens Hjemkomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
