Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 LEO TOLSTOY
Miren frembød endnu mange andre Typer. Der var
baade mørke, ligegyldige og modløse Ansigter, og bag Mænde-
nes Kreds stod en hel Skare Koner, som lyttede med Inter-
esse til Forhandlingerne. De fleste Mænd mødte her af samme
Grund som de mødte i Kirken, nemlig for at tale sammen
om deres Sager og Anliggender. Enkelte af dem var saa vel-
stillede, at det kunde være dem fuldstændig ligegyldigt, hvad
Miren besluttede. Der var for Eksempel Jermil med det store,
glinsende Fjæs, som gik under Navnet »Tykvom«, fordi han
havde saa mange Penge, og Starosten, hvis selvtilfredse Ansigt
syntes al sige til alle: »Ja, snak I bare væk; mig er der
alligevel ingen, der vover at komme nær. Jeg har 4 Sønner,
men der er ingen af dem, der bliver taget.« Undertiden blev
dog ogsaa disse formaaende Mænd angrebne af urolige Hove-
der som Rjesun og Kopilov, men i Bevidstheden om deres
Uangribelighed mødte de ethvert Forsøg påa at komme dem
til Livs med Fasthed og overlegen Ro.
Hvis Dutlov lignede »Hønen«, saa mindede de tre unge
Mænd, som stod bag ved ham, ikke i fjerneste Maade om de
urolige, ængstelige Kyllinger. Baade hans ældste Søn, Ignat,
og hans yngste, Vasilij, syntes at tage Sagen med stor Ko,
skønt de begge var gifte; de rørte sig ikke af Sledet og sagde
ikke et Ord. Brodersønnen, Iljuschkat), der ligeledes var
gift og kun havde været Ægtemand et Par Maaneder, var en
frisk og rødmusset ung Fyr, der tog sig udmærket ud i sin
lange Faareskindspels. Han stod og kløede sig i Nakken med
et fuldstændig ligegyldigt Ansigt, og dog var det netop ham,
Høgene vilde til Livs.
»Ja, min Bedstefar har ogsaa været Soldat!« lød Rjesuns
gennemtrængende Røst inde i Mængden. »Saa maa jeg jo
paa den Maade kunne blive fri for at trække Lod. — Nej,
min Far, saadan er Loven ikke. Sidste Efteraar maatte Mi-
cheitsch af Sted, og det skønt hans Farbror laa inde i Tjene-
sten endnu.«
»Hverken din Far eller din Farbrorv har tjent Czaren,«
tog Dutlov til Genmæle. »Og selv har du heller aldrig gjort
Gavn hverken paa den ene eller den anden Maade. Du har
+) Diminutiv af Ilja (Elias). O. A
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
