- Project Runeberg -  Fader og Søn /
130

(1906) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130 LEO TOLSTOY

»Ja, han blev helt tosset af Glæde.«

»Aa, lad ham komme herind. Jeg vil gerne høre af hans
egen Mund, hvordan han fandt dem.«

Dunjascha løb ud og traf Dutlov nede paa Trappen.
Han stod med Sedlerne mellem Tænderne og løste op for sin
Pung. Formodentlig havde han en Følelse af, at de ikke
rigtig var hans, før han havde dem nede i Pungen. Da
Dunjascha kaldte paa ham, blev han saa forskrækket, at han
nær havde tabt alle Sedlerne.

»Hvad skal jeg? spurgte han. »Hun vil da ikke tage
Pengene fra mig? Aa, læg et godt Ord ind for mig, hører du,
saa forærer jeg dig en dejlig, stor Krukke Honning.«

»Ja, gør du det,« skyndte Dunjascha sig at sige.

Døren aabnedes, og Dutlov blev ført ind til Fruen. Han
var alt andet end glad. »Nu tager hun dem igen,« tænkte
han og løftede sine store Bastsko saa højt, medens han gik
hen over det bløde Tæppe, som om han vadede gennem en
Kornmark, Han vidste hverken ud eller ind, og alting løb
rundt for ham. Han saa et Spejl, inden i det en gammel
Bonde, der gik og løftede Fødderne, derpaa et stort Billede af
en eller anden fornem Herre, saa noget, der lignede et grønt
Trug, og oven påa det noget hvidt.

Pludselig begyndte dette hvide at tale — det var Fruen.
Han stod og gloede med vidaabne Øjne og saa dog intet.

»Er det dig, Dutlov?« hørte han Fruen sige.

»Ja, Deres Naade,« svarede han, »det er mig. Og De
kan stole paa, at der er i Brevet, hvad der skal være. Saa
snart jeg fandt det, piskede jeg løs paa min Hest for at
komme herhen . . .«

»Du har Lykken med dig,« afbrød hun ham med et vel-
villigt og nedladende Smil. »Tag Pengene; behold dem alle-
sammen — det er dine.«

Dutlov sagde intet, men spilede kun Øjnene endnu

-

mere op.

»Det glæder mig, at du har fundet dem. Gud give, at
de maa komme dig til Nytte. — Naa, er du saa glad %

»Om jeg er glad! — Ak, lille naadige Frue, jeg er saa

glad, saa glad! Aldrig skal jeg glemme at bede til Gud for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:15:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/faderogson/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free