- Project Runeberg -  Fader og Søn /
164

(1906) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

164 LEO TOLSTOY

let henkastet Tone, men samtidig lød der i mit indre to helt
forskellige Stemmer. »Herre, modtag du min Sjæl!« sukkede
den ene, »Duk dig ikke, men sid strunk og smilende, mens
Kuglen farer forbi!« hviskede den anden, og i det samme
hørte jeg en uhyggelig Hvislen lige over Hovedet paa os og
et stærkt Klask eller Bump nogle faa Skridt ud til Siden.

»Hvis jeg var en Napoleon eller en Frederik den Store,«
bemærkede Bolchov, idet han vendte sig om imod mig med
et fuldstændig roligt Ansigt, vilde jeg nu sige et eller andet
bevinget Ord.«

»Ja, men det har De jo allerede gjort,« sagde jeg, der
kun med Møje kunde skjule den Uro, hvori den nys over-
staaede Fare havde sat mig.

»Men til hvad Nytte? — Der er ingen, der skriver op,
hvad jeg har sagt.«

»Jo, det skal jeg nok — det lover jeg Dem!«

»Aa, saa udsætter De mig kun for Kritik,« sagde han
smilende.

»Se til den Knægt!« brummede Antonov i det samme
bagved os. »Den kunde nær have gjort Ulykker.«

Baade mine egne Forsøg paa at give den koldblodige, og
Kaptejnens opstyltede Fraser forekom mig med ét utaalelig
dumme og flove efter dette naturlige Udbrud.

VI.

Fjenden havde virkelig kørt sine Kanoner op i Nærheden
af de to høje Træer og sendte’ hver ti eller tyve Minutter et
Skud efter vore Folk, der stod og huggede inde i Skoven.
Jeg rykkede et Par hundrede Alen frem og begyndte at be-
svare hans Ild. Nu fik vi Kærligheden at føle: hvert Øjeblik
saa jeg henne i den fjerne Skovrand en lille hvid Sky og
hørte derpaa en Hvislen og et Smæk i Jorden enten foran
eller bagved os. ;

Mine Folk var flinke som altid. De ladede hurtigt, ret-
tede omhyggeligt og spøgte og lo, medens Kuglerne fløj dem
om Ørene. Kaptejn Bolchovs Infanterister laa derimod i tavs
Uvirksomhed bagved os og ventede paa, at Turen skulde
komme til dem. Inde i Skoven arbejdede de paa Kraft,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:15:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/faderogson/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free