Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sted, hvor Dommen var sat, var en jevn Slette, hvor man
havde sat Hasselkjeppe i en Ring, og uden om denne var faestet Snore;
de kaldes »Yebaand*. Inde i Ringen sad tolv Dommere fra
Firda-lylke, tolv fra Sygnafylke og tolv fra Hordafylke. Arinbjorn
raa-dede for, hvilke Dommere der skulde komme fra Firdafylke og
Thord fra Aurland valgte dem fra Sogn. Disse holdt alle sammen.
Arinbjorn havde, som for sagt, stort Folge med sig til Tings.
Foruden et fuldtbesat Langskib havde han mange Skuder og
Smaa-skibe og Rofaerger. Kong Erik havde seks—syv Langskibe. Der
var ogsaa en Masse Bonder.
Egil begyndte sin Sag med at kraeve afDommerne, at de skulde
dom me mellem ham og Anund efter Loven. Han fremforte dernaest
den retmsessige Grund, han havde til at gjore Fordring paa Arv efter
Bjorn Brynjulvsson; han sagde, at Aasgerd, Bjorns Datter og hans
/Egtehustru, var berettiget til Arven, at hun var odelsbaaren baade
paa faedrene og paa modrene Side gjennem mange Slegtled; han
endte med at kraeve, at Dommerne skulde tilkjende Aasgerd
Halvdelen af Bjorns Arv, Land og Losore. Berganund svarte, at hans
Kone Gunhild var Bjorns rette Arving; den anden Datter havde
ingen Arveret; thi hendes Mor blev haertagen og derpaa tagen til
I’rille og fort fra Land til Land mod hendes Fraenders Raad. Han
kraevede, at Dommerne skulde tildomme Gunhild Arven og erklaere
Aasgerd for Kongens Traelkvinde, da hun var fodt, mens hendes
Far og Mor var landflygtige paa Kongens Bud.
Men Arinbjorn forte Yidner frem, tolv udvalgte Maend, soniiined
Ed kunde bekraefte, at der i Forliget mellem Thore IIerse ogBjorn
blev fastsat, at Aasgerd skulde vaere arveberettiget efter sin Far,
og at Kongen havde ophaevet Bjorns Landflygtighed. Dommerne
vilde tage mod deres Ed, dersom Kongen ikke forbod det. Kongen
sagde, at han hverken vilde forbyde det eller tilläde det. Men da
tog Dronning Gunhild tilorde: ¡¿Underligt er det, Konge, at du
lader denne lange Egil faa Lov til at forkvakle alle Sager for dig.
Jeg taenker ikke, du vilde sige noget, selv om han straebte efter
Kongedommet. Men vil ikke du hjaelpe, saa vil jeg ialfald ikke
taale, at han skal traede mine Venner under Fodder og uretmaessig
komme til Anunds Gods. Hvor er du henne, Askmand? Far med
din Skare hen til Dommerne og lad dem ikke dommc slig mod
Lov og Ret.« Alv og hans Maend lob da hen til Retten, skar
Ve-baandene over, brod Hasselstaengerne ned og jog Dommerne fra
hinanden. Da blev der stor Tummel paa Tinget, men alle Maend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
