Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skjolder < I)ine Sonner gik ud med dem, < siger Bergthora. Njaal
kippede Skoene paa Fodderne og gik straks ud omkring paa den
anden Side af Husene. Flan ser, at de stevner op over Bakken.
Hvor skal I hen, Skarphedin?« raabte han. Lede efter dine Sauer,«
svarte Skarphedin. - F.i vilde I va:re vsebnede, om I tasnkte paa
sligt, < sagde Njaal; »I har nok andet Erende.« A*i vil fange Laks,
Far,« sagde Skarphedin. »Da vil jeg onske,« sagde Njaal, »at
Fangsten ikke maa glippe for eder.« De for sin Vei; men Njaal
gik tilbage til sin Seng og sagde til Bergthora: »Ude var dine
Son-ner, alle vsebnede; nu har du egget dem op til noget.« »Ret skal
jeg takke dem,« svarte hun, »dersom de siger mig Sigmunds Drab.«
Nu farer Njaalssonnerne op mod Fljotslien, laa om Natten
under Lien og för op til Lidarende, da det led mod Morgenen.
Der fandt de Sigmund og Skjold, som var oppe efter Stodhestene.
De fik begge sin Bane, Skarphedin dra;bte Sigmund.
Skarphedin fik 0ie paa I lallgerds Saugjseter; han gav ham Sigmunds
Hoved, som han havde hugget af, og bad ham give Hallgerd det
og bede hende se efter, om det var det Hoved, som havde gjoit
Nidviser om dem. Gjasteren kastede Hovedet fra sig, straks de
havde forladt ham, thi han turde ikke, saalsenge de saa ham. Han kom
hjem og sagde Hallgerd Tidenden. Hun gik til Gunnar og sagde:
Jeg har at sige dig din Frxnde Sigmunds Dod. Skarphedin har
dra;bt ham og vilde have sendt mig hans Hoved.« »Det var at vente, «
svarte Gunnar; »af Ondt kommer Ondt, og I har begge to egget
hin-anden til Ondskab.« Dermed gik Gunnar sin Vei. Han gjorde intet
ved Drabssagen og brad sig ikke om det Hele. Hallgerd mindede
ofte om det og sagde, at Sigmund laa ubodet. Gunnar gav ingen Agt
derpaa. Der led tre Ting, hvor Folk troede, at han vilde soge Sagen.
Da kom Gunnar i et vanskeligt Tilfaslde, som han ikke vidste,
hvor-ledes han skulde rede sig ud af. Han red da til Njaal, som modtog
ham venlig. Gunnar sagde: »Jeg er kommen for at soge godt Raad
hos dig i en vanskelig Sag.« /Det har du Ret til at vente,« sagde
Njaal og gav ham sit Raad. Gunnar stod op og takkede ham.
Da tog Njaal Gunnar i Haanden og sagde: »Lasnge nok har din
Fraande Sigmund ligget ubodet.« »For lainge siden er han bodet,«
sagde Gunnar, »men jeg vil dog ikke staa min egen Harder imod.«
Han havde aldrig sagt et ondt Ord om Njaalssonnerne. Njaal vilde
endelig, at Gunnar skulde domme i Sagen. Han satte Boden til to
Hundreder i Solv, men lod Skjold ligge paa sine Gjerninger. De
udredede Pengene med det samme. Gunnar kundgjorde deres For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
