Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skal domme i Sagen.« »Dette Tilbud hares godt,« sagde Skamkel,
»men er uligt; du er en vennesael Mand hos Bonderne, men Otkel
er uvennessel.« »Jeg vil da foreslaa dig, at jeg dommer og afgjor
Sagen med det samme og fegger mit Venskab til og udbetaler
alle Pengene paa Stedet; jeg vil bode med dobbelt Mandebod. ;
»Dette Vilkaar skal du ikke tage,« sagde Skamkel; »det er urimeligt
at give ham Selvdom, hvor du skulde have den.« Otkel sagde:
»Jeg vil ikke give dig Selvdom, Gunnar.« »Jeg skjonner nok, at
andre har sine Fingre med i Spillet her,« sagde Gunnar, »og jeg skal
vel med Tiden faa lonnet dem; men dom nu selv!« Otkel hviskede
til Skamkel og sagde: »Hvad skal jeg nu svare?« »Dette skal
du kalde et godt Tilbud, men skyde din Sag under Gissur hvide
og Geir Gode;’) mange vil da sige, at du er lig din Farfar,
Hallkel, som var en stor Kjzempe.« Otkel sagde: »Dette er et godt
Tilbud, Gunnar, men alligevel vil jeg, at du giver mig Tid til at faa
tale med Gissur hvide.« »Far dermed, som du vil,« svarte
Gunnar, »men Folk vil sige, at du ikke forstaar din egen /Ere, naar du
ikke vil tage de Vilkaar, som jeg byder dig.« Dermed red han hjem.
Men Skamkel lagede det slig, at han kom til at fare til Gissur hvide
og Geir gode; da de horte om Gunnars Tilbud, var de enige om,
at de vilde maegle i Sagen. Skamkel för til Kirkebo og loi og
sagde, at de raadede til Stevneferd; Otkel skulde stevne Hallgerd
for Tyveri og Gunnar for Brugen af Kosterne.
Otkel bad sine Brodre og Skamkel at ride med sig paa
Stevneferd til Lidarende. Hallbjorn sagde, at han vel fik fare, men denne
Faerd vilde de komme til at angre, sagde han, naar det led paa.
De rider tolv i Folge til Lidarende. Da de kom ind paa Tunet2),
var Gunnar ude paa Gaarden, men han merkede dem ikke, for de
kom lige frem til Husene. Han gaar da ikke ind. Otkel fremsiger
straks Stevningen; da han var ferdig dermed, sagde Skamkel: »Er
det ret, Bonde?« »Det ved I selv,« sagde Gunnar; »men jeg skal
minde dig om denne Faerd engang, Skamkel, og om dine Raad.«
»Det vil ikke vaere farligt,« sagde Skamkel, »naar ikke Atgeiren er
i Luften.« Gunnar var meget vred og gik ind. Han fortalte det
til Kolskjeg. »Ilde var det, at vi ikke var ude,« sagde han; »de
*) Anseede Frsender af Otkel. ,
-) Med Tun menes paa Island ikke, som i Norge, Pladsen, hvorpaa Gaardens
Huse staar, men den Gaarden omgivende. til Groesland dyrkede* In dmark, som
almin-delig er af meget ringe Udstraikning, og som er adskilt fra Udmarken ved et
Gja;rde (Tungarden).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
