Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den samme.« Hestene skulde nu slippes sammen. Gunnar gjorde
sig ferdig til at drive, og Skarphedin ledte Hesten frem. Gunnar
var i rod Kjortel, havde et bredt Belte om Livet og en stor
Heste-stav i Haanden. Xu lober Mestene paa hinanden og bides lx-nge,
saa at ingen havde nodig at egge dem, og det var den storste
Gammen. Da overlagde Thorgeir og Kol, at de skulde stode til
sin Hest, naar Hestene rendte mod hinanden, og se, om de kunde
faa Gunnar overende. Hestene farer nu paa hinanden. Thorgeir
og Kol render da mod I lestens Laend, men Gunnar stoder sin Hest
imod, og der blev et saa hvast Sammenstod, at Thorgeir og Kol
faldt bagover og Hesten ovenpaa dem. De var straks paa Benene
igjen og för mod Gunnar; han kaster sig tilside, griberKol ogslynger
ham til Jorden, saa at han laa sanseslos. Thorgeir Starkardsson
slog til Gunnars Hest, saa at den mistede det ene Oie. Gunnar
gav da Thorgeir et Slag med Staven, saa at han faldt i Svime.
Der-efter gik han hen til sin Hest og sagde til Kolskjeg: 1lug Hesten;
den skal ikke leve med Lyde.« Kolskjeg hug Hovedet af Hesten
Da var Thorgeir kommen paa Benene, tog sine Vaaben og vilde
fare paa Gunnar, men Folk lagde sig imellem, og der var stor
Tummel. »Jeg er lei af dette Opstyr,« sagde Skarphedin; »da er
det meget bedre, at Ma*nd slaaes med Vaaben.« Gunnar var saa
rolig, at en Mand holdt ham, og han sagde ikke et ondt Ord. Njaal
sogte at faa Forlig eller Grid vedtaget. Thorgeir sagde, at han
hverken vilde give eller tage Grid; heller skulde han se Gunnar dod
for Slaget. - For fast har Gunnar staaet,« sagde Kolskjeg, »til at
han skulde falde for Ord alene, og saa vil det gaa herefter som for.«
Nu rider Folk hjem fra Hestetinget. De vovede sig ikke paa Gunnar,
og saaledes led den Vinter.
Men om Sommeren, noget efteråt Tinget var sluttet, beder
Njaal Gunnar, at han maa va:re var om sig; det var ham sagt, at
Trehorningsfolket agtede at overfalde ham. Han maatte aldrig fare
uden i godt Folge og beständig baere Vaaben. Gunnar lovede dette.
J lan fortalte, at Aasgrim Eillidagrimsson paa Tunge’) havde budt
ham hjem til sig, og at han agtede at gjore Alvor af det engang
om Hosten. »Lad da ingen, for du farer, faa Nys om, hvorlaenge
du blir borte,« sagde Njaal; »og jeg vil byde dig at lade mine
*) Aasgrims Datter Thorhalla var gift med Xjaals Son Helge. Gunnar havde
paa Tinget gjort Aasgrim en stor Tjeneste, idet han havde stevnet hans Modpart
til Ilolmgang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
