Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faderen. Olavs andre Sonner hed Steinthor og Haldor, Helge og
Hoskuld.
Kjartan Olavsson blev den fagreste Mand paa Island. Han
havde et stort og gildt Ansigt, vakre og lyse Oine, Iangt, krollet
Haar, fagert som Silke; han var en stor og sterk Kar som
Morfaderen Egil eller Thorolv. Han var ogsaa meget hovisk, mere
kampdygtig end de fleste og haendig i alt, han var en ypperlig
Svommer og omfram andre Maend i alle Idrastter. Han var saa
omgjarngelig og vennesael, at hvert Barn var glad i ham; lystig var
han og gavmild. Han og Bolie var de bedste Venner, saa at
Kjartan ikke för nogetsteds hen, uden at Bolie var med.
Kjartan tog ofte til Lauge i Saelingsdalen, og der traf han jevnlig
sam men med Gudrun; han likte godt at snakke med hende, forhun
var baade klog og ordsnild, og saa begyndte Folk at tale om, at
de to passede bedst for hinanden af alle dem, som da vokste op.
Der var ogsaa stort Venskab mellem Olav og Usviv, de var ofte i
Gjestebud hos hinanden, og de holdt ikke op, fordi de unge var
be-gyndt at blive glade i hverandre. Engang talte Olav om det til
Kjartan: »Jeg ved ikke, hvad det kommer af,« sagde han; »men
jeg blir altid saa tung i Hugen, naar jeg ser, du farer til Lauge og
taler med Gudrun; det er ikke, fordi jeg har noget imod Gudrun;
hun staar over alle de andre Kvinder, og hun er den eneste, som
kunde v a,* re et passende Gifte for dig; men det aner mig, at hun
ikke vil bringe os bare Lykke.« Kjartan sagde, at han ikke vilde
gjore mod sin Fars Vilje, naar han kunde raade; men han haabede,
det skulde gaa bedre, end Faderen troede. Han gik sin vante Gang,
Bolie tog jevnlig med ham, og slig led da det Hahaar.
Men om Sommeren vilde Kjartan reise udenlands, kjobte halvt
Skib hos Kalv Aasgeirsson, Son af Aasgeir .-Kdekoll, og sluttede
Felag med ham, og han red da til Lauge og fortalte Gudrun om sin
Reise. »Det er nok kommen paa i en Fart dette, Kjartan!« sagde
Gudrun og mere til, saa han kunde skjonne, hun ikke likte det.
»Bryd dig ikke om det,« sagde han; »jeg skal alligevel gjore noget,
som du liker.« »Ja vil du det,« sagde Gudrun, »saa lad mig fare
med dig i Sommer, thi jeg er ikke glad i Island.« *Nei, det kan
der ikke blive noget af,« sagde Kjartan; »dine Brodre er ikke
selv-hjulpne, og din Far er gammel, saa de blir uden al Hja;lp, hvis du
reiser din Vei. Men vent paa mig tre Vintre!« Det kunde hun
ikke love, saa de vilde hver sin Vei, og dermed skiltes de.
Der var i alt ti Istendinger, som var saa glade i Kjartan, at de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
