Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
slige Beskjæftigelser, begunstigede Sønnens Tilbøielighed og tog
ham som oftest med paa slige Reiser, hvorved Læretiden led store
Indskrænkninger
J Christendommen havde Prindsen imidlertid faaet en god
Grundvold og var bleven holdt til at studere de vigtigere symbolske
Bøger, Reformationshistorien m. m. Om saadanne og andre
Gjenstande holdt Nordenhielm ofte med ham deels mnndtlige deels
skriftlige Samtaler, hvorved Prindsen allerede i en Alder af 6—7
Aar udviklede en for sine Aar sjelden Skarpsindighed. Haand-
skrifteti var derimod altid daarlig og blev siden ved Mangel paa
Øvelse bestandig slettere. Endskjoiit Karl selv drev paa, at man
skulde dyrke Modersmaalet, havde han dog ikke erhvervet sig nogen
Dygtighed deri. Haiis Breve udmærke sig ved en tung Haaitd,
daarlig Retskrivning, nsammenhcengende, langtrukne Sætninger og
et meget tarveligt Indhold. J Latinen var han flinkere. For sine
Lærere læste han flere ældre Forsattere og blandt de Nyere
Barelaji Argenis samt lærte at tale Sproget, vistnok ikke reent
men dog med nogenlunde Færdighed. Det er et Sagn, at han i
Forstningen aldeles ikke vilde bekvennne sig til at indove det næviite
Tungemaal, og at man ikke paa nogen anden Maade kunde formaa
haitt dertil end ved at minde ham om, at Kongeriie i Polen og
Danmark kunde dette Sprog, og at Kongen i Sverig ikke burde
staa tilbage for dem. Ogsaa i Græsk synes han at have faaet
nogen Øvelse, nemlig forsaavidt han om Søndagen læste Evan-
gelierne paa dette Sprog. Tydsk havde han allerede i sin Barn-
dom lært som sit Modersmaal Ogsaa Fransk var foreskreven af
Karl den Ellevte, og Prindsen lærte derfor at læse det og nogen-
lunde sorstaa det, men til at tale det vilde han ikke bekvemme
sig. »Det er,« sagde Lindskiold, »dog et smukt Sprog; og dersom
engang i Tiden en Gesandt fra Paris skulde have en eller anden
vigtig Sag at foredrage, saa vilde det jo være baade nyttigt og
behageligt, om Sverigs Konge kunde selv tale med ham derom.«
Prindseti svarede: »1nin kjære Lindskioldl Jeg kan Fransk og skal
lære mere endnu. Naar jeg træffer sammen med Kongen i
Frankrig, skal jeg tale hans Sprog med ham. Me11 kommer der
en fransk Gesandt hertil, saa er det mere passende, at han lærer
Svensk for min Skyld, end at jeg lærer Fransk for hans.«
Derved blev det. Dog finder man, at Karl siden har fundet stor
Fornojelse ved franske Skuespil; og at han med flere Gesandter
fra Kotig Ludvig har holdt lange Samtaler paa deres eget
Sprog-M omendskjønt han ikke ofte var at bevæge dertil.
J hans yngre Aar var hans Helbred noget svag, som man
sagde, paa Grund af et uheldigt Fald. Den blev dog snart
3) Efter D’Avanx’s Brev den 22de Maj 1697 talte Karl dengang ofte til
Hverdagsbrng Fransk med sine Omgivelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
