Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blev Frøken Hanna sendt til Genf, den store Præsteby,
det protestantiske Rom, hvor Byens og Kantonets
Patriciere studere Teologi og passiare om Apologi
og Eksegetik med samme Livlighed, som svenske og
tyske Junkere diskutere Rang og Befordring i
Regimenterne. Her var hendes Sjæl for anden Gang
bleven hjemsøgt af en aandelig Tyfon, her havde
hun fundet Vejen til det nye Jerusalem, Herrens Zion,
her var hun bleven en af den indre Missions ivrigste
Bannerførere. Hendes Ansigt var blevet endnu mere
alvorligt, en Rynke mere over Øjnene hjembragte hun
som et Minde fra denne Rejse.
Frøken Hannas Minder og Drømme afbrødes her
af tunge, knirkende Skridt i Gruset. Det var
Postbudet, som kom med Breve og Aviser. Hun tog
sagte imod dem uden at vække den Gamle. Ah,
endelig var der Brev fra Erik! 1 en Fart bri!ti hun
det, der var adresseret til hende. Neppe havde hun
faaet læst et Par Linier, før et Udbrud af Forbavselse,
Forbitrelse og Uvilje fløj over hendes Læber.
»Naa, hvad er det?« spurgte den Gamle, som
pludselig vaagnede.
»Erik har giftet sig,« svarede hun med en haard,
klangløs Stemme.
»Med hvem?«
»Med hende, den Tatarprinsesse Helena
Nikolajewna.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
