- Project Runeberg -  Fantastiske noveller /
72

(1897) [MARC] Author: E. T. A. Hoffmann Translator: Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frøken Scudéri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72
gift, efterstræbt hendes Dyd, men var bleven vist tilbake med
Afsky. Min Moder genkjendte ham, men nu syntes hun, at
han i de straalende Diamanten Glans var kleven et Væsen
af højere Art, Indbegrebet ak al Skjønhed. Kavaleren lagde
Mærke til min Moders længselsfulde, ildfulde Blikke. Han
troede, at dan nu var heldigere end fordum. Han forstod at
nærme sig til hende, ja, at lokke hende bort fra hendes
Bekjendte, hen til et ensomt Sted. Der trykkede han hende
varmt i sine Arme: min Moder greb efter den smukke Kjæde,
men i samme Øjeblik faldt han sammen og rev min Moder
med sig om paa Gulvet. Hvad enten det var, fordi han
havde faaet et Slagtilfælde eller af anden Grund, nok sagt:
han var død. Min Moder anstrængte sig forgjæves for at sno
sig ud af dette Ligs Arme, der var stivnet i Dødskampen.
Den døde laa med hende paa Gulvet, medens hans brustne
Øjne, hvis Sekraft var udslukket, var rettede paa hende.
Hendes skingrende Skrig om Hjælp naaede endelig nogle Folk,
der Fik forbi langt borte, saa de kom ilende og frelste hende
ud af den skrækkelige Elskers Arme. Rædslen kastede min
Moder paa et naarckt svFele^e. Man opssav baa6e hende og
mig; men hun kom sig, og Forløsningen var heldigere, end
man havde haft Grund til at haabe. Men dette frygtelige
Øjebliks Rædsler havde ramt mig. Min onde Stjærne var
staaet op og havde udsendt denne Gnist, der skulde tænde en
af de sælsomste og mest ødelæggende Lidenskaber i mig.
Allerede i min tidligste Barndom var straalende Diamanter
og Guldstykker mere end alt andet for mig. Man antog det
for en almindelig barnlig Tilbøjelighed, men det viste sig at
være noget andet; thi som Dreng stjal jeg Guld og Juveler,
hvor jeg kunde faa fat i dem. Som den mest øvede Kjender
forstod jeg at skjelne mellem uægte Juveler og ægte. Kun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fantanov/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free