- Project Runeberg -  Fantastiske noveller /
164

(1897) [MARC] Author: E. T. A. Hoffmann Translator: Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stamhuset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

164
som Klima, Jordbund og Omgivelser til!o(l, da han om kort
Tid agtede at hjemføre et Væsen, der i enhver Henseende
fortjente de største Ofre, som sin inderligt elskede Hustru.
Den hemmelighedsfulde Maade, paa hvilken Friherren
udtalte sig om denne Pagt, der maaske allerede var hemmeligt
sluttet, afskar Justitiarius V. fra ethvert yderligere Spørgs
maal; imidlertid følte han sig for saa vidt beroliget overfor
Friherrens Bestemmelse, som han virkelig i hans Stræben efter
Rigdom mere fandt et Ønske om at faa en elsket Kvinde
til at glemme sit skjønne Fædreland, som hun maatte give
Afkald paa, end egentlig Gjerrighed. Ellers maatte han anse
Baronen for gjerrig, eller i det minste for utaalelig havesyg;
thi naar han rodede i sit Guld og betragtede de gamle Fre
deriksdorer, kunde han ikke lade være med at fare gnaven
op og sige: Den gamle Hallunk har sikkert dulgt den
rigeste Skat for os; men næste Aar lader jeg laarnet rydde
under mit eget Opsyn".
Der kom Bygmestre, med hvilke Friherren vidtløftig
overvejede, hvorledes man lienßi^tßMiVßßitzßt skulde bære sig
ad med Bygningen. Han forkastede den ene Tegning ekter
den anden, og ingen Arkitektur var ham rig og storartet nok.
Nu begyndte nan selv at tegne, og opmuntret ak disse Lekses
tigelser, der stadig stillede ham et solklart Billede af den
lykkeligste Fremtid for Øjnene, blev han grebet af et muntert
Lune, som ofte ng?rmecle sig til Xaa6lie6, og som han for
stod at meddele til alle. Hans Gavmildhed og den Over
claaclisskecl, der u6m»rlc6cie hans Husholdning, modbeviste i
alt Fald enhver Mistanke om Gjerrighed. Ogsaa Daniel syntes
nu ganske at have glemt den Tort, der var tilføjet ham.
Han var stille og ærbødig lige over for Friherren, der i An
ledning af den Skat, som han mente, skjultes i Dybet, ofte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fantanov/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free