Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mester Martin og hans Svende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
en Flaske ak den «ldste Vin, som den mismodige Junker
har forsmaaet — find M- i at blive lidt hos mig endnu!"
Paungartner forbavsedes over Mester Martins venlige
Overtalelser, der ellers ikke laa for hans Natur; det var, som
om der tyngede no^et kaardt paa Nansens sterte, som han
ZMrne vilde være fri for. Da nu Paungartner havde sat sig
og drukket et Glas Vin, begyndte Mester Martin paa følgende
Maade :
,1 ve6, min kjære, vkkr6i^6 Herre, at min brave Hustru,
snart efter at Rosa var født, døde som Følge af den haarde
Barselseng. Den Gang levede endnu min ældgamle Beste
moder — saakremt man da kan kalde det for at leve, naar
man er stokdøv og blind, næppe formaar at sige et Ord, ja
er lammet i alle Lemmer og ligger i Sengen baade Dag og
Nat. Rosa var bleven døbt, og Ammen sad med Barnet i
den Stue, hvor Bedstemoderen laa. Jeg var som bedøvet
og, naar jeg saa’ det skjønne Barn, saa vidunderlig glad og
vemodig til Mode; jeg var saa dybt bevæget, at jeg følte mig
uduelig til ethvert Arbejde og stille indadvendt stod ved den
gamle Bedstemoders Seng, idet jeg priste hende lykkelig, fordi
hun ikke mere følte nogen jordisk Smerte. Og medens jeg
nu saaledes saa’ md i det blege Aasyn, da begyndte hun
paa en Gang at smile saa sælsomt; det var, som om de ind
skrumpede Træk blev glattede ud, og som om der kom
Farve i de blege Kinder. — Hun rejste sig og strakte, lige
som om hun pludselig blev besjælet af en vidunderlig Kraft,
sine lammede Arme ud, hvad hun ellers aldrig formaaede,
og sagde tydeligt med en svag og blidt klingende Røst: B Rosa
— kjære Rosa — " Ammen rejser sig og bringer hende
Barnet, som hun vugger frem og tilka^s i sine Arme. Men
nu, min værdige Herre, tænk eder nu min Forbavselse, ja,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
