- Project Runeberg -  Fortsat Beretning om Fantefolket /
157

(1859) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


62. (131—132). Gjerpen. Peter Olaus Andersen med
Ledsagerske og 3 Børn.

Denne Mand, nu (i 1859) 41 Aar gammel, og født og
døbt i Throndhjem, har efter eget Sigende fra sit 7de Aar.[1]
bestandig ført et omflakkende Liv mod [[** sic = med?]] Undtagelse af 2 Aar, da
han modtog Konfirmations-Undervisning i Beitstaden, hvor
han ogsaa i 17 Aars Alder blev konfirmeret. Fra den Tid har
han vandret om først i det Nordenfjeldske, siden paa Oplandet
og i de sidste Aar i Jarlsbergs og Bratsbergs Amter,
søgende Ophold ved at flikke Kjedler og arbeide Vævskeer. Stadig
Virksomhed havde han lige indtil sit 40de Aar ingen Smag for,
og et stille, ordentligt Liv var i hans Tanker altfor ensformigt
og kjedeligt. Ikke underligt derfor, at han antog Flakkelivets
sædvanlige onde Skikke. Han var ikke bange for at hjælpe sig
frem med Usandhed, blev tilbøielig til Drik og lagde intet Baand
paa sine onde Attraaer. For omtrent 10 Aar siden indgik han
en Forbindelse med en Pernille Christophersdatter, en
Landstrygerske fra Vestlandet, hvoraf Frugten var et Pigebarn, der
nu er 9 Aar gammelt og lever hos Faderen. Efter hin Kvindes
Død indtraadte han for omtrent 5 Aar siden i et lignende
Forhold til Pigen Beathe Marie Eriksdatter, med hvem han
allerede har to Børn, og som nu (i Begyndelsen af 1859) er
frugtsommelig med det tredie.

Midt i dette tøilesløse Liv blev der dog altid et Baand
tilbage, som holdt ham borte fra den egentlige Forbryderbane. Han
havde, efter hvad han selv har sagt, ofte stærke Mindelser om, at
han vandrede paa en elendig Vei, og at han burde søge at
vende om itide. Hans Børns Fremtid lagde sig mangen Gang
tungt paa hans Sind, og han gjorde, hvad han mente i sine
Forholde at kunne, for deres aandelige og legemlige Vel. Han
lod dem saaledes døbe, og han søgte, saa snart og saa godt han
kunde, at faa sin ældste Datter bort til Folk for at lære Noget,
lærte hende ogsaa selv lidt at læse. Ikke mindre foruroligedes
han ved den Tanke, at hans to yngste Børns Moder, Berthe
Marie formodentlig var udøbt. Dette Sidste synes det især at
have været, som omsider bevægede ham til i Januar Maaned
1858 at henvende sig til Sognepræst Grimelund i Gjerpen
med Anmodning om at tage sig af baade hende og ham.

Hvad Berthe Marie angaar, der (i 1859) er 24 Aar
gammel, født og — som det ved de anstillede Undersøgelser


[1] Faderen var Matros og gift Mand i Throndhjem. Efter Faderens
Død og da Gutten var 7 Aar, begav Moderen sig med ham paa
Betler-Vandring.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter2/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free