Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hermed gamle forestillinger. Agapeme, de kristnes
fællesmåltider, trådte istedetfor den hedenske dødsfest,
Parentalia, med dens gravgaver for de afdødes sjæle, og
lejligheden brugtes til svir og sværm. Hvor vanskeligt det har
været her at gribe ind, kan man f. eks. se af en bestemmelse
fra kirkemødet i Hippo (393), hvor der udtrykkelig
siges: »folket må hindres i at deltage i sådanne måltider,
såvidt muligt.« Atter og atter forbødes det at ofre gaver
til afdøde, det må jo naturligvis have været på deres grave,
thi forestillingen levede dengang, som den jo lever her og
der endnu, at de dødes sjæle færdes der, hvor deres støv
hviler. Ja, det forbødes endog fra kirkelig side at tænde
lys om dagen ved gravene, for ej at volde de hellige sjæle
uro. Da Augustins moder, som hun var vant til fra Afrika,
vilde i Italien bære grød, brød og vin ud på kirkegården
til minde om de afdøde, blev hun efter biskoppens befaling
hindret deri af portvægteren. Til trods for kristentroens
lære, at legemet er støv og skal vende tilbage til
støvet, vedblev de kristne i Ægypten i lange tider at lade
de døde balsamere.
Lidt efter lidt kom man så bort fra den ligefremme
kamp mod de gamle vedtægter og slog ind på en anden
vej: optage dem blandt kirkens skikke, men således at
man gav dem kristendommens trosindhold. Festen for
»Peters Stol« (22de Februar) henlagdes til de dage, da den
gamle hedenske dødsfest holdtes, og dog blev det så sent
som år 567 ved bispemødet i Tours nødvendigt at forbyde,
at der sattes mad på de dødes grave. Endelig blev det
bestemt udtalt (år 601) af Gregor den Store til den hellige
Augustin, Englands apostel, at man ej skulde ødelægge de
hedenske templer, men omdanne dem til kristne kirker;
hedningerne bör beholde deres sædvanlige gilder, men de
skal ændres til kirke- og martyrfester, for at folkets hårde
hjærter kan føres opad ikke i spring men jævnt og trinvis.
Ikke længe efter indrettedes det hedenske tempel,
Pantheon, der var skænket pave Bonifacius IV (608-15)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
