- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
15

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kunde vækkes tvivlsmål om grænsen for det tilladelige.
Jeg ser ikke rettere, end at kristenfolket eller dets bisper
og præster, trods uvillien mod alt, der havde den ringeste
berøring med hedenskabet, lidt efter lidt er komne ind på
den tankegang at tage i kirkens tjeneste folkets tilvante
ærefrygt for tider og steder og beholde mere eller mindre
af den gamle ramme, men fylde den med nyt indhold.

Hvor det nu gælder noget så almén menneskeligt som
at mindes de døde, smykke deres grave med kranse og
lys, fejre deres dødsdage, synes der jo ingen væsentlige
indvendinger at kunne göres. Ændringer i vedtagne skikke
overfor de døde er en såre vanskelig ting; overfor levende
kan man forhandle, tinge, sige nej, om det skal være, men
overfor den døde bliver let enhver, også den ubetydeligste,
ændring i ceremoniellet udlagt som forsömmelse. Således
er det jo den dag idag blandt os. Tilmed er ikke alle
frisindede og oplyste mænd og kvinder: der var uoplyste
og enfoldige, frygtsomme og ængstelige, som der skulde
tages hensyn til, som ikke måtte stødes eller forarges, og
så tænker jeg mig, at besøgene ved gravene er blevne
fortsatte som för: det blev mindefester for de afdøde,
gudstjeneste ved martyrernes grave. De kristne optog den
jødiske skik at give støvet tilbage til jorden, hvorfra det
var taget, de fik i forfølgelsens dage fælles gravpladser i
de underjordiske stenbrud, som kaldes katakomberne. Man
søgte sit sidste hvilested nær martyrernes grave eller ved
kirken, hvor man havde hørt evangeliets ord, og lidt efter
lidt samledes de døde i en fællesbolig med de mange
hvilesteder (domitorier), hvor de sov til opstandelsens
morgenrøde brød frem.

Langt ned gennem århundrederne havde hedenskabet
magt. Augustin († 430) fortæller i sine »Bekendelser«, at
endnu i hans tid var omtrent hele den romerske adel
hedensk. De gamle skikke sad fast i folkets tanker. Man
holdt ganske vist prædiken og altergang ved martyrernes
grave, men uvilkårlig forbandt det menige, uoplyste folk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free