- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
24

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lever lykkeligt her i verden uden at kende loven, jeg stoler
på, at det skal gå mig ligeså. Jeg vil ikke lære en videnskab,
hvorved jeg kan lide sjæleskade og udsætte mig for
Guds vrede og vil ikke indlade mig på noget, der kan
bringe mit kristenliv i fare. Men jeg vil være købmand,
i den stand kan jeg ærlig tjene mit udkomme og føre et
kristeligt levned. Der bor, såvidt jeg véd, en ærlig og
from handelsmand her i Bristol, lad mig komme syv år i
lære hos ham og bo under hans tag.«

Da hans fader hørte dette, red han over til Bristol og
gjorde akkord med købmanden, at han skulde tage hans
sön i lære i syv år. Det skete; den unge mand var høflig
og ærlig og vandt ved sit milde, trofaste væsen sin
husbondes og alle andres kærlighed.

Prokuratoren fortsatte imidlertid sin ugudelige færd,
drev åger med sine penge, røvede præsternes tiende, stjal
den fattige mands sidste skilling, altsammen med det mål
for öje, at hans sön, når han selv døde, kunde ved sin
magt og rigdom blive uden lige i landet.

Men alt får ende. Ågerkarlen blev gammel og syg og
mærkede, at hans liv drog mod sin slutning. Han sendte
da bud til sine naboer, nogle af de ansete mænd i byen,
og bad dem ordne sagerne efter hans død. Men alle vidste
de, at alt hvad han ejede var uretfærdigt gods, og så sagde
de ham, at de af frygt for Guds vrede ikke kunde have
med den sag at göre.

Den syge ågerkarl beklagede sig bittert, men da han
følte, at døden kom nærmere og nærmere, sendte han bud
efter sin sön, der opholdt sig syv mil derfra i den retskafne
købmands hus, fortalte ham, hvorledes stillingen var, og
bad ham, der skulde arve alt hans gods, at overtage sagen.
Han sagde:

»Alt dette, sön, har jeg samlet til dig, du er min eneste
arving, venner kan ingen stole på, derfor må du være min
hjælper.«

Men sönnen vendte sit ansigt bort og tav. Den døende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free