Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dertil kommer brændingens dybe brusen, bulderet af stenene,
der rulles ved bølgeslaget, tusinde ubeskrivelige lyde,
gennem hvilke der klinger som dybe sukke, jamrende,
klagende røster af omkomne skibbrudne, hvis sjæle hvileløse
færdes derude på klipperne og beder om troende
menneskers forbön.
Bevægede ved de tunge minder går alle ud på aftenen
hjem, fulgte af kirkeklokkens uophørlige ringen, der minder
om ligfærd, og derhjemme taler de om de afdøde
slægtninge, de, der omkom på havet, og hvis lig aldrig
fandtes, og de, som stille venter under den grönklædte tue
på kirkegården opstandelsens morgen.
Så går mennesker i seng, men den nats alvor er endnu
ikke ophørt. Når kirketjenesten er forbi, gör de »dødes
sangere« sig rede, drager ud langs vejene og søger derfra
ind over landet, rundt om, til de ensomste gårde. Allesteder
standser de og vækker de sovende med deres alvorlige
røster og deres tunge sang:
I gode mennesker, forfærdes ikke,
når over eders tærskel vi går ind,
men Jesus selv til Eder hid os sendte,
at vække Jer, om alt I slumred ind.
Vi kommer nu i Dagens sidste time,
til Eder sendt af Jesus selv, Guds sön,
for Eder af den første sövn at vække,
at I må for de døde holde bön.
I ligger her i mag i Eders senge,
de dødes sjæle finder ingen ro;
I strækker Jer på Eders bløde leje.
i angst og rædsel må de døde bo.
Vort sorte tæppe, fire nögne fjæle,
og under hovedet en smule strå,
de fem fod jord, som kistelåget tynger, —
det er hvad vi af jordens goder få.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
