- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
43

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gå ind i paradis, men folketroen går ad de »ældgamle,
mørke stier« sine egne veje, optager uden videre kirkelæren,
men forbeholder sig i ly af den og stærkt påvirket af
den, at sende sine døde — ikke ind i luerne, — men ud
i naturen, der omgiver os alle, for at de dær under
mangehånde forklædninger, under savn og lidelse kan bie på
udløsningens stund. Udøbte börn færdes i fugleham med
klagende skrig som barnegråd og venter således på verdens
ende, da Johannes døberen skal give dem den dåb,
de mistede i levende live, og de alle, salige, skal flyve ind
i himmeriges glæde. Andre døde lever i museham, som
myrer, fluer, sommerfugle, ja, de kan som store hvide
lillier findes på markerne, men forsvinder, naar man vil
plukke dem.

Men blandt alle skikkelserne, hvori sjælene gör bod,
har folketroen med forkærlighed vendt sig mod de store,
grimme, klodsede dyr, tudserne. De afskys og mishandles
af alle, men har et bönligt blik i deres blanke öjne, der
synes at anråbe mennesker om barmhjærtighed.

I Mikaelskirken i Schwaz i Tyrol er der et undergörende
billede af den lidende frelser. Folket har stor tro til dette
krucifiks, og selv i den hårdeste vinter kan man til langt
ud på aftenen dær træffe bedende mennesker. I lang tid
så man visse dage om ugen, især aftenerne för årets store
fester, en grim, tyk tudse, der krøb op til alteret, hvor
den rejste sig på bagbenene, løftede forpoterne og lagde
dem sammen som til bön. Nu har man i lang tid ikke
sét den, men folket véd godt, at den var en af de fattige
sjæle, der bad om udløsning.

Ofte hænger det således sammen, at et menneske, som
i levende live har lovet at ville foretage sig en valfart,
men har glemt eller forsömt sit løfte, nødes til efter sin
død i tudseham at göre sin forsömmelse god. Det tager
tit mange år og volder stor besvær, inden det lykkes, når
ikke en heldig omstændighed bringer hjælp.

En fragtmand kørte engang fra Innsbruck til Seefeld

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free