- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
59

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hustru var ifærd med at sætte de dampende retter på
bordet, opdagede han, at hans afdøde fader, bedstefader og
oldefader kom ned gennen røghullet i taget, satte sig ved
bordet og begyndte at tage for sig af retterne. Hans farbroder
mødte også, men kunde ikke slippe ned på grund
af en harve, han slæbte med sig, og som var for stor til
at komme igennem røghullet. I levende live havde han
nemlig stjålet den harve og forsömt at skrifte sin synd og
måtte derfor slæbe omkring med harven, hvor han gik og
stod i sjælenes verden, det var hans straf. Men farbroderens
gentagne forsøg på at få harven igennem hullet, var
så löjerlige, at bonden brast i latter. I samme nu var alle
forsvundne.

I nogle egne lægger husmoderen noget af maden på en
trætallerken, husbonden hælder brændevin derover. Tallerkenen
sættes så hen i det åbne vindue til de usynlige »Gamle«.

Atter går jeg tilbage til det vestlige og sydlige Europa.

Når ringningen begynder aftenen för Allehelgensdag,
bliver sjælene fri. De, som ej er begravne i hjemmet, flyver
hjem for i deres egen kreds at få del i festens velsignelse.
Nattens stilhed bliver levende, de dødes talløse
skarer kommer i bevægelse. Fra de tusende grave på
kirkegårdene rejser de sig, tager hverandre i hånden til en
dans, og man skal langtborte fra kunne høre lyden af
deres raslende knokler, af deres tungsindige sange.

Derefter drager de ind i byerne, samler sig på torvene,
knæler ved billederne af den korsfæstede Frelser, og ordner
sig så i endeløse lange rækker. Først kommer de hvidklædte,
de er alle døde en naturlig død i den stund, det
var dem bestemt. Derefter følger i røde klæder de myrdede,
henrettede, pludselig døde og selvmorderne. Tilsidst
slutter de sortklædte troppen, det er de fortabte, så rædsomme,
at intet menneske kan tåle synet af dem.

Undertiden mener man, at se de døde bære bækkener
med gløder på hovedet, til andre tider har de en fyrretræsfakkel
i hånden; man hører dem mumle rosenkransens bönner;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free