- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
110

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

110 H. F. FEILBERG

linger og lys, som i Vestslesvig kaldtes »juleskat«, men
festen selv nævnedes »julehöjtid« eller »skolehöjtid«.
Læreren trakterede med blødt hvedebrød, »simler«, og mjød
eller sirupsbrændevin, med ibrokkede kavringer, hvilket
börnene madedes med ved ske. Gamle mindes, at traktementet
har været »mælk og brokker«, vel vort mælkebrød. Der
blev danset, spillet med tærninger og leget i Skolen og —
man rykkedes med læreren om tampen, som blev erobret, —
brændt, ituskåret eller druknet.

Som alt nævnt var börnene i Darum den dag overstadig
lystige. Det gjaldt at møde så tidlig som muligt i skolen.
Den, der kom sidst kaldtes somme steder »Thomas«, han
blev i Darum transporteret over til præstens brønd og sat
til hest over brøndsulen. At drengene brændte eller
sønderskar tamp og ris er en selvfølge. Da skikken kun synes
at være kendt i det sydlige Nörrejylland og langs Sønderjyllands vestkyst, er der jo rimelighed’ for, at den er indvandret
sydfra. Foreløbig nævner jeg, at den, der kommer
først Thomasdags morgen i skolen kaldes »Dåvestrüch«,
duggstryger; den, der kommer sidst »Domesesel«, Thomasæsel,
i Westphalen.

En kort bemærkning om, hvad der synes os så fremmed,
en gave af lys, må her göres. Det er ikke blot
læreren, men byhyrden, vægtere, omløbende tiggere, der
får lys. Sagen er ganske simpelt den, at det ikke var let
i gamle dage for småfolk, der ikke selv slagtede »talgkreaturer
at skaffe lysning til deres stuer. Det eneste der kunde
fås var tranlampen med sivvægen, eller i mangel af den
en smule »lampeskår« med væge og lidt afskrabet tælle
eller fedt, sat i en skål fyldt med varm aske, som holdt
stoffet flydende. Det var dog ganske sikkert ikke hver
mands eje. Hunde- og kattefedt var sagtens uærligt
lysmateriale og brugtes kun af rakkere, og kunde så ikke en
stærkt lysende tørveart, lyseklyne, skaffes, så havde man
kun mørket og den svagt lysende tørveild de lange, lange
vinteraftener. Tællelys vilde lidet være os til behag, kun-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free