Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL ! BONDEGÅRDEN 117
at trolddom ej skulde få magt med dem. Om et fugleneg
i ældre tider har været sat op her i Danmark, véd jeg
ikke sikkert; i senere år har jeg ofte sét det. Derimod er
vel nok blevet strøet kom ud til de vilde fugle, og så er
dærtil föjet en bestemt advarsel: at hvad der er gave må
ej bruges til lokkemad. Hvor man har gjort gilde for
fuglene, må man ikke senere sætte snarer.
Tjærekors blev tegnede på stald- og ladedöre og kors
ridsede i korndynger på loftet for at værge mod alle onde
vætter. Karlene væltede såmeget hø og kom ned fra stængel,
at de havde nok julen igennem, tilmed måtte laden ej
være tom i helgen, der lagde sin velsignelse i alt, der var
fremme.
Henimod middag blev husmoderen igen at få i tale.
Alt imens kunde de sidste juletiggere komme og hilse
»glædelig jul!« Fattige börn kom og sang:
»Jeg holder min hånd for himmelens dör,
får jeg lidt, så kommer jeg tit,
får jeg meget, så kommer jeg aldrig mer.«
Når de så havde fået deres ret af æbleskiver og pebernødder
og smagt på juleøllet sang de til afsked:
»Julen fører ret plasér,
vi får nok at æde;
når det lystig frys og snér.
så kører vi i slæde
hen til gæst hos vores ven,
dær vi glædes hver og én,
får og dær at smage,
Gud, den prossekage!
Øllet er som honning sød,
sødere den brune mjød,
det er gode dage! —
Da vi tit i sövne ser,
lille Jesper ad os ler
med den urt i hatten,
han os gav om natten.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
