- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
121

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JUL ! BONDEGÅRDEN 121

eleison og fadervor og endelig slutningsordene: »vi takke
dig, Herre Gud, var himmelske fader ved Jesus Kristus,
vor Herre for alle dine velgerninger, du, som lever og
regerer til evig tid, amen!«

Dette er den gammeldags skik, somAden er indkommen
fra reformationstiden. Selv har jeg kun kendt senere tiders
kortere sædvane, at der blev sunget en julesalme, og at
husfaderen eller den gamle mand bad en bordbön.

Husbonden tog så brødet, gjorde med kniven korstegnet
over endestykket, og skar det dernæst af. Det samme
skete nyårs- og kongeaften. Endeskiverne blev lagte
tilside og gemte til foråret, da de blødtes i vand tilligemed
rug, byg og havre, og blandedes i hestenes sidste foder,
inden de første gang spændtes for plov.

Og så begyndtes måltidet med glæde og god appetit.
Tilstede var alle husets folk, vist sjælden nogen udenfor
familiens kreds, når undtages hyrdedrengen, der om sommeren
skulde passe kreaturer, og som benyttede lejligheden
til, julenat kl. 12, at svinge sin skjorte over køerne, så
bissede de ikke i de lumre sommerdage. Der drives al slags
löjer: den af pigerne, som fik det sidste rugneg og blev
»rugkælling«, skal juleaften sidde på dörtrinnet med
karkluden om halsen (V. Sælland); andre steder skal hun
have ærespladsen hos husbonden, mens »bygkællingen«
skal sidde på tærskelen (Nordrup). Endelig skal pigen, der
fik sidste havreneg, have plads i »skadegabet«, gavlåbningen
af huset, på Glænø. Man spiste vel i reglen til den grænse,
hvor muligheden til at få mere ned hørte op, og måltidet
afsluttedes jævnlig med »æblekager« eller vafler som dessert.
Så prøvedes til slutning mætheden i Vendsyssel ved en
ret »snurregrød«, eller jeg skal måske hellere sige, at de
småhuller, der mulig var blevne tilbage fra måltidet, fyldtes
ved en grødleg bagefler. Alle stillede sig om et bord, hvorpå
en tom tallerken med en ske, som indeholdt en klatgrød.
En af forsamlingen snurrede skeen rask rundt på tallerkenen,
og den, mod hvem skaftet vendte, skulde spise

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free