- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
173

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

svensx JUL 173

hejdet var ikke delt, og i hjemmet skulde alt fabrikeres,
hvad man behøvede. Husmoderen tog ulden fra sine får,
af den lavede hun vadmel, som ofte blev farvet i hjemmet.
Skind og huder målte, hvor man ikke kunde berede dem
hjemme, i rette tid til garveren. Men hermed var ikke
vanskelighederne tilende, klæder og sko måtte være færdige
i tide; det gjaldt om at få fat på skrædder og
skomager ved kirken og få dem til at love at komme, og
blive ved at snakke godt for dem, indtil de omsider kom,
lige op til helgen naturligvis.

Skomageren og Skrædderen var i gamle dage store folk
på landet, de var sognets »embedskarle«. Man stod på
pinde for dem, de spiste for sig selv og plejede at få bedre
mad end husets øvrige folk. Husmoderen frygtede ikke
uden grund for et slet skudsmål blandt de øvrige dannekvinder,
om der kom til at mangle noget. Det var tit
lystige folk, der talte godt for sig og kunde fortælle
morsomme historier. Når Skomager—Ole trådte ind, skete det
jævnlig med en vise:

Gu’ da’ du, min bonde, nu hafver du mig hår,
hvar hafver du din smörja, hvar hafver du ditt lår?
— så såtter han sig neder till att rita
på såler och skinn med krumknifven sin,
han låter inte sålaskifvan tryta.

Då förste han gjole, då va’ toffler åt mor;
den ene va för liten, den andre va för stor,
då såtter han sig neder att gråta:
nu sitter ja’ hår så dåli, som ja år,
med blekaste kinder så våta.

Straks var de hjemme og velkomne, ej blot som arbejdere,
men som nyhedsbud rundt om fra egnen. Aviser
havde man jo ikke i de tider, så fik man efterretningerne
udenfra ved fællesarbejde, under de talrige gilder, brøde-,
karte-, binde—, høst- og klinegilder, hvor mange samledes;
ved samtaler, mens man på kirkegården ventede efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free