Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 H. F. FEILBERG
præsten, ja, og nyhederne kom ind ad døren til en med
sogneskomageren og hans kollega sogneskrædderen. Alt,
stort og småt, berettedes af disse, mens husets folk var
særdeles opmærksomme og interesserede tilhørere. Og
glemte mester selv noget, kunde svendene huske. Trods
megen nattevågen, var de altid i godt humør, og slap
nyhedsstoffet op, kunde de synge viser eller fortælle
æventyr, f. eks. om Kvastmuntus Kobåljantus Abornæsius eller
bonden, der var klogere end de syv vise, osv. Eller man
talte om, hvordan Per i en handel var bleven narret af
Povl, de havde byttet klokker eller heste: de fortalte, at
Jens havde ved kirken sét mildt til Kirstine og fulgt hende
hjem fra legestue, at Petter havde om söndagen haft et
par tærnede, bysyede bukser på; hvor godt der var at
arbejde på en navngiven gård, hvor utilfreds man var et
andet sted: dær fik man enten ingen kaffe på sengen eller
man måtte helt undvære den. Kort sagt, skomager og
skrædder var byens aviser, men da de i regelen kun kom
to gange om året, blev nyhederne jo nok ofte temmelig
gamle.
Foruden dem hørte til julens forbud skorstensfejeren
og kakelovnspudseren, to personer, der omtrent stod lige
höjt på rangstigen. Bissekræmmeren plejede også at gå
fra hus til hus og stående ved dören opregne alle de
herligheder, han førte med sig.
Endelig var der af vor mo’r på hendes sidste byrejse
købt kaffe, sukker, bergfisk, svesker, rosiner, og brændevin,
hvor der da ikke brændtes på gården. Julegaver blev
heller ikke glemte til börn og tjenestefolk.
Men jeg må vende tilbage til det egentlige julearbejde.
Kvinderne har det meste og det sværeste. Lysene måtte være
støbte i forvejen, og så skulde der bages. I Småland krævedes
at bægten varede til Fruedag og øllet mindst til
påske, man måtte have stærke arme og flittige hænder for
at få det altsammen tilside, tilmed skulde nöje passes, at
der var ligetal af alt. Husmoderen var ikke god at komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
