- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
220

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.


220 H. F. FEILBERG .

Det ord var ikke sagt så snart, det ord i kongens halle,
den hane på fad sig rejste med fart imellem de hofmænd alle.

Den hane slog sine vinger og gol, Vorherre sig lod forbarme,
Herodes faldt af sin kongelig stol, han blegned af skræk og harme.

»Stander op, mine bødler, med glavind bred, nu ravne skal
have føde,
Steffen han er en trold så led, ham skulle I stene tildøde.«

Drog de ham ud af borg og by til spot for mand og kvinde,
St. Steffen så sig op mod sky, han døde med smil på kinde.

Så sloge de Steffen, den tjener tro, de stenede ham tildøde,
derfor vi fejrer hans aften fro, den dag Krist selv lod sig føde.

Lad os nu et öjeblik kaste blikket tilbage. Tre forskellige
legender knytter sig her i Norden til Stefanus’
navn. I de sidst meddelte legendeviser er det öjensynlig
trækket med den stegte og sønderskårne hane, som rejser
sig og galer, der danner midtpunktet og samler interessen.
Dette træk gentages i dem alle, mens indledningen og
afslutningen er noget forskellig. Legenden synes, såvidt
sagen kan oplyses, at måtte henføres til Herrens
barndomshistorie i et tabt aprokryft evangelium, der bringer
Stefanus i forbindelse med Herodes. Visen er bevaret, som
alt meddelt, i Danmark, Færøerne, England; trækket om
den sønderskårne hane er genfundet i en svensk legendevise,
og, som billede, på et antemensale og i et billedhuggerarbejde
fra svenske kirker. Den har altså været kendt i
Sverig, og det er jo rimeligt, at et af dens vers endnu den
dag idag synges af Staffensmændene under deres omridt.

I ingen af disse legender kommer det klart frem, at
Stefanus i særlig betydning har været en hestepatron.
Middelalderen har jo en stor mængde helgener, der tager
sig både af dyr og mennesker, men det kunde jo tænke
sig, at Stefanus i dette tilfælde kun var en forklædt
hedensk gudeskikkelse, således som Freja ifører sig Jom-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:29:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/1/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free