- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
236

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

236 H. F. FEILBERG

af kom, ja, selv vandene ere frugtbare og jorden vi træder
på, men jeg alene er barnløs. Da hun således grædende
klagede sig, åbenbaredes Guds engel for hende og sagde til
hende: »Gud har hørt din bön, du skal føde et barn, hvis
navn skal nævnes over den hele verden«. Da svarede Anna:
»så sandt Herren, min Gud, lever, og jeg føder et barn,
skal det være en Guds gave og tjene Gud alle sit livs
dage«.

Marie blev dette forjætlelsens ham. Hun blev tre år
gammel bragt til de tjenende præster i templet, blandt dem
voksede hun op, indtil hun var tolv år gammel, den alder,
da ellers unge piger plejede at forlade templet. Efter en
åbenbaring fra Herren kaldte ypperstepræsten Zakarias alle
enkemænd i Israel sammen og befalede enhver af dem at
tage sin stav med. Blandt de andre oldinge måtte også
tømmermanden Josef møde, han satte sin økse tilside og
kom derop med stav i hånd. Ypperstepræsten bragte alle
stavene ind for Herrens åsyn, forrettede sin bön, tog atter
stavene og uddelte dem til deres ejermænd, men der skete
intet, för Josef tog sin stav, det var den sidste. En due
gik ud af den og flöj hen på Josefs hoved.

Josef skulde lage Israels uplettede jomfru til sig og
bevare hende for Herren. Han adlød, tog hende med sig
hjem, men så sagde han til hende: »jeg modtog dig fra
Herrens tempel og efterlader dig nu i mit hus. Jeg må
gå bort til mit arbejde og bygge huse, men vender tilbage
til dig. Herren bevare dig!«

Nu var det skik i Jerusalem, at der hvert år, eller
gamle skrifters anvisning, skulde forfærdiges to forhæng
til templet af syvrene jomfruer. Der blev så kastet lod om,
hvem der skulde spinde del guldindvirkede, den hvide uld,
linet, silken, den blå uld, skarlagenet og det ægte purpur.
Det sidste tilfaldt Maria, og hun begyndte arbejdet på den
jødiske forsoningsfest ved efterårs jævndögn, samtidig med
at Zakarias efter englesynet var bleven stum. Ved denne
fest var det, Jøderne troede, at om deres synder var røde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free