- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
237

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.


KRISTNE JUL 237

som skarlagen, skulde blive så hvide som sne (Esaias 1.18).
Da Elisabet gik i den sjette måned, ved påsketid, da
Herrens lidelse indtraf, den dag, der blev rød af hans blod,
og da forhænget splittedes, blev Marie færdig med sit
arbejde og modtog selv forjættelsen om sin bestemmelse,
og hun svarede: »se, jeg er Herrens tjenerinde, mig ske
som du vi!«

Så gik uger og måneder, og befalingen kom fra kejser
Augustus, at alverden skulde skrives i mandtal. Josef
sadlede æselinden, satte Marie på den, hans sön trak den,
selv fulgte han bagefter. Da de var tæt ved Betlehem,
lagde han mærke til, at hun et öjeblik var dybt bedrøvet,
men smilede straks efter, og han sagde: »Marie, hvad fattes
dig? du er snart bedrøvet og snart atter fornöjet«. Hun
svarede: »jeg sér to folk for mine öjne, det ene græder og
sørger, det andet fryder og glæder sige. Hun tænkte på
Jøderne, der forsömte frelsens tid, og Hedningerne, der greb
den. Imidlertid var standen nær, hun skulde føde. Josef
førte Marie ind i en hule på bjærget og ilede til Betlehem
for at søge kvindelig hjælp.

Men da skete noget vidunderligt. Alnaturen stod tavs
og ventede i stille forventning om hvad der forestod, nu
da den almægtige Guds enbårne sön, verdens frelser, alle
lænkers løser, skulde fødes.

»Jeg Josef vandrede og vandrede dog ikke, jeg så op
mod luften, og den undrede sig; aksen, hvorom himmel og
jord drejer sig, stod stille, fuglene standsede i deres flugt.
Jeg så mod jorden, arbejdsmænd sad rundt om et fad, og
deres hænder var i fadet. De, som tyggede, spiste ikke,
og de, som log af fadet, tog intet, og de, som førte maden
til munden, fik intet, men alles ansigter var vendte mod
himlen. Jeg så får i drift, men de stod alle stille; og
hyrden løftede sin hånd for at drive på dem, men hans
hånd slog ikke til. Og jeg så på flodens ström og
vædrenes muler i vandet, de blev stående uden at drikke.
Således var alle ting med ét standsede i deres løb«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free