- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
256

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

256 &. F. FEILBERG

bredden, tog vanddråber i deres fjer og småsten under
deres vinger, flöj tilbage og stænkede vanddråberne i
harnets öjne og kastede de små stene på dets lemmer, at det
dog måtte vågne og høre deres julesange. Så vågnede
Gudsbarnet, men fordi fuglene havde forstyrret hans hvile,
blev det lagt på dem som en forbandelse, at de skulde
bygge rede i de fattige hjem ved tagbjælken. Der skal de
lide ilde af røg og trækvind og sørge som pigen i hendes
blomstrende ungdom, når manden lader hende sidde.

Tiden til fremstillingen i templet nærmer sig. Johannes
Døberen er nu løst fra forbandelsen og står for alteret i
den pragtfulde klosterkirke og synger messe. En kvinde
er lyttende tilstede, det er Gudsmoderen, der holder sin
sön i sine kærlige arme, men barnet er uroligt, det spræller
og græder, messen varer for længe. For at han skal blive
rolig, rækker Maria ham brystet og giver ham to æbler.
Det ene kastede han op i månen, der bliver fuld og klar,
som når den lyser for os ved aftentide, mens vi sidder
ved vort måltid. Det andet kastede han op i solen og
den strålede med en glans, som når den om morgenen
står op i øst eller ved middagstide skinner på bondens
måltid. Endnu græder dog barnet, og han giver sig ikke i ro,
førend hans moder lovede ham himmeriges nögler, døbefonten
og dommerens stol og sagde, at hun vilde göre sin
kære sön til herre over Himmerige og den hele vide verden.

Ojensynlig har folket tænkt sig fremstillingen i det
jødiske tempel som dåbshandlingen i en kristen kirke.
Maria havde sendt den hellige Duminika hen til Kristmands
gård for at søge noget at pynte barnets dåbskjole
med. Hun gik langt og længere end langt, og omsider
opdagede hun, at der svömmede tre blomster ude i Jordansfloden,
de lignede fioler og lyste som morgenrøden.
Hun pynter sit hår med dem og iler afsted for at bringe
dem til Guds moder. Men dåben var forbi, og Maria gav
den hellige Duminika blomsterne tilbage. »Også dig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free