- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
346

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

346 n. ?. FEILBERG

som förhållandet år ! Jemtland. af tina tråspjelor och binaer i taket
under julen: (Nord.). — Gavlbonader, Haze]. [V. 13.

S. 177. Linned og klæder, sølvpenge, Lloyd 92; Gas]. 5.6. — Tbomasdag.
Såve, Åkems S. 54. —Tidlig på færde, Bore. Bårgmnnslif 16; Nyland
IV. 42. —Gave til fattige. Skytts h. 60. —Stegerset, Hazel. N. Folk. 8.

S. 178. (Doppgrytanc, Sundbl. 129. — )dopparedagen, Hazel. IV. 10.
— »Muljebrödc, Hazel. N. Folk. 8. — Alle dyppede i gryden se Odmann
22; Hofb. Nerike 204; jfr. Rietz. myla, »rått al tunnskuret bröd, blött
ispad el. matfett; dåraf mulljebrö. denna råt begångnas på många
stållen i Skåne och Blekinge till middagen på julanonc. — Mullebrød
se Fb. 0rdb.; Kong Hakon opfordredes til at drekka sodit, eta
flotit, Snorre Hkr. 95.70. — Lnngkål, Hazel. N. Folk. ll. —-Julehalm,
Hofberg Nerike 204; Hazel. N. F. 8 (Skåne); Sundbl. l30.— Rughalm.
strøedes mindst 6 tomm. höjt, lå til 13de dagen, ödmann 23, jfr.
Gasl. 5; Hazel. W. 15; Aldén 131 flg.; Henriks. 9; Runa W. 60;
kirker strøedes m. halm, ligesom stuerne, men er nu (1774) anagt.
hakket granris strøes istedet, 0351. 7. jfr.Cav.W. [. 174; Nyland IV.43
(Finland). Her kommer nu spörgsmålet. hvorfor gulvene strøes med
halm. Den tydning. der umiddelbart ligger nærmest er, at Herren
lå på strå i krybben i Betlehem (Bruzel. 90). derfor må mellem jul
og kyndelmisse ingen halm brændes. og misbruges strå på den måde.
får man en dårlig høst, brandaks i kornet (Sgr. …. 124.594. Kr. Alm.
IV. lOSas—ao) eller man risikerer ildebrand i byen. Og når familien
hvilede i juledagene på strå, var det udtryk for ægte kristelig ydmyg-
hed. at dele vor Frelsers kår. Det klinger i gamle latinske salmer:
föno jacere pertulit, præsepe non abhorruit (Sedulius). Både den
hellige Franciskus’ moder og Ignatius Loyolas vilde, at deres börn
skulde ligge på strå, hvorfor man i Frankrig dækkede gulve med
halm både i kirker og private huse (Cassel, Weihnachten 252).

Mod denne fromme betragtningsmåde, der tager folkeskikken i
troens tjeneste. kan göres meget vægtige indvendinger.

Det er åbenbart, at der i de gamle svenske bondehjem er blevet
i julens festtid middelalderlige gildeskikke stående. Der var en »åter-
bild af sedvånjorna ! det gamla Nordens konungahof och gåstabuds-
salarc (Cav. W. ]. 174. 316). I ældre litteratur omtales gang efter an-
den. at gulvet er strøet med halm. Da Olaf Hellige ventedæ hos Sigurd
Syr, »tog fire kvinder bonader frem. satte stuen ! stand med tapeter
og bænke, to karle bar halm på gulvet: (Olaf Hell. S. kap. 46, Snorre
Hkr. 237.11. Flatøbog ll. as.”). Også bænke stmedes, i Hamnrsh. hedder
det: >stanöit upp, Jötnar. ok slråiö bekki (jfr.Grimmsm.5.: brynjum
um bekki stråt). Hallen. hvor mændene sad, var strøet med halm,
især i det ene hjörne ved dören, hvor tiggere søgte plads (se Fritzn.”
under halmr (a) samt det alt anførte 3. 33541).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free