Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 11. F. FEILBERG
ved bryllupet ! Kana. Til bekrænelse på, hvad der dengang skete.
forvandles vand. der østes på denne fest, til vin. [ Karlen, tillöjer
hun, er en kilde. hvor vandet hvert år forvandles til vin netop på
samme tid. som tjenerne ved bryllupet oste vandet og Herren for-
vandlede det til vin. Slige erfaringer er gjorte af kristne. både i
Lilleasien. Arabien og Ægypten. Endelig så man således på be-
givenhederne i Herrens liv. at man kaldte hans fødsel for hans første
åbenbarelse, hans dåb, kongedag. den anden og Kanabryllupet den
tredie; thi daer gjorde han begyndelsen på sine tegn og åbenbarede
sin herlighed: (Joh. II. 11). ’Disse tre åbenbaringer samlede kirken
til én fest. —— Det var en gammel og almindelig skik i Østerland, nt
6te Januar var dåbsdagen for dem, der optoges l kristen—kirken. En
anden dåbsdag var i Vesterlandet påsketiden; thi ligesom Herren i
de dage døde, men atter rejste sig fra graven, er dåben både en af-
doen og en opstandelse til nyt liv. Fremdeles nævnes Kristi fødsels-
fest både i Spanien, Frankrig og England som almindelig dåbstld, så
der er tilknytningspunkter nok for en kristelig tradition til at kunne
henlægge vandets forvandling både til jul og kongedag (jfr. herom
Cassel Weihn. 125—129 m. henv. t. Chrysostomus ed. Montfaucon II.
369 (Paris 1718). anrykt Grimm. Myth.’ 552 anmf; Epifanlus ed.
Petavius [. 451. slgn. Gr. Myth’ 551). —- Nu kommer her jo imidler-
tid et nyt træk til. at de, som i den hellige time vil prøve at øse af
vandet og nyde dets rigdom, llder skade eller mister livet. Dette
har intet med kristendom at göre og må sættes på folketroens reg—
ning. Dette, og så at vandets forvandling tll vln også henlæggæ til
nyårsnatten, gör én mistænksom mod denne traditions kristelige op—
rindelse. Hertil kommer endnu, at der er blevet on-et til kilder og
brønde, eller at man ved forskellige midler. ved at skyde i brønde,
kaste brænde eller stål i dem (Bartsch S. ||. 243.1141. lm. Mechlenb.;
Wuttke nr.73, andenb., Schwaben) hindrede onde Vælter i at øde
dem, hvad let kunde ske i juletylvten. [ Böhmen har pigerne kastet
resterne af måltidet juleanen l bækkene, især småstykker af jule—
kagerne. De plejede desuden at henlægge i brønde eller kilder et
stykke kage (ein Strltzelståck), halve nødder, halve æbler, også vel
penge, idet de sagde; »brønd. her bringer jeg dig dit aRenamåltid. svar
mig så sandt, nårjeg spörger dig!: (RD. Böhmen 573). Fra Mähren lyder
redegörelsen således: man lægger juleanen noget af hver slags mad,
omtrent en skefuld. på en tallerken. Når man har spist, kastes det
altsammen i brønden med følgende ord:
»Husfaderen hilser dig.
ved mig han sender dig bud.
del, brønd, med os vort festmåltid,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
