Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 H. F. FEILBERG
deres sjæle drager skarevis ud fra menneskeverdenen, de griber ikke
ligefrem mere ind i de levendes kår, således som Marer, Fylgjer, Val-
kyrier, Norner, men lever som det store, stille, »skjulte folk« ude i
den store natur. bor i luft og vand, i bjærg og dal, i skov og mark,
i hus og gård. De bor som et stort ordnet folk i statssamfund med
konger og præster, gudstjeneste og kirker og bliver efterhånden udtryk
for naturens stille virkende elementarkræfter. Mange af dem er små,
måske fordi »sjælen« tænktes som et lille afbillede af legemet, eller i
modsætning til de overnaturlig store Jætter.
Vi får så de mange forskellige vætter: Havfolk, Sofruer, Skovfruer,
Tuftefolk, Nisser, men især nævner jeg dem, der klarest viser slægt-
skabet med de døde, »Håjboerne« i oldnordiske og nynordiske sagn,
de, som også kaldes >Djuplendingar«, de, som bor i dybet, Jardbuar,
i nysvensk »Jordfolket« Wigstr. II. 197). 1 nydanske sagn lever Bjærg-
folkene, tit også Dværgene i de mangfoldige kiæempehåje i Jylland, i
Sønderjylland er de »Underboernes« eller >»Undervætternes« boliger.
På øerne og vist i Sydsverrig kaldes håjfolket Trolde, et ord, der også
kan betyde genganger. Jeg nævner blot dette i forbigående, at blandt
de oldnordiske Dværgenavne findes: Når, Nåin, Dåin (Våluspå), 2: Lig,
Dødning.
Med andre ord, skånt den oprindelige hetydning er glemt af
folket, er træk bevarede, der tyder hen på, at Alfefolket og deres
slægtninge blandt Vætterne horer dodsriget til, bor under jorden, i
gravhåje, i morket. Foruden hvad der alt er anført, kan jeg pege,
for Norges vedkommende, på fortællingen (Søegaard 113. om Guro, der
juleaften føres ind i håjen af Håjfolket. Da hun ses af mennesker
senere, er hun iført gode og fine klæder, men mangler sko; hendes
slægtninge havde nemlig bortgivet hendes klæder til fattige, da hun
var forsvunden, men beholdt hendes sko. Dette kan sammenstilles
med, hvad der står i Dråmmekvadet (Landstad s. 77.33. 37) om virkningen
af gaver, som gives fattige, for den som skal træde gravlivets morke stier:
33. >Sæl er den i fodesheimen fatike geve skå,
han tar inki berfått gange
på kvåsse heklemo,«
37. »Sæl er den i fodesheimen fatike geve klædi
han tar inki ræddast i ann’ heimen
anten fer spott hell hædi.«
Jfr. P. Bjerge, Aarbog IV, 117 flg.: Soegaard, Fjeldbygd s.113. Den
borttagne pige træffer i håjen sin [afdøde; bedstefader (Hauken. 1. 124.
130); desuden siges Gardvoren (Nissen) at væere sjælen af slægtens
grundlægger (Sande 1. 20%, jfr. død hjælper ligesom en Nisse sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
