Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 2. Ludvig Holberg; grundlægningen av den dansk-norske individualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
anathon aall.
H.-F. Ki.
dette hos en nordmand. Ibsens filosofi er direkte vokset frem av hans
tankemættede digtersyner. For Holberg maatte de dramatiske emner han
laante fra virkeligheten, komme til at folge ham i tanken, ogsaa naar han
i logisk form skulde gjøre sig rede for sit teoretiske syn paa livet og dets
mangehaande spørsmaal.
Et første møtepunkt hadde den dramatiske og logiske tænkning i den
oplyste fribaarne mands dom om al den unatur, alle de fordommer og al
den aandelige misvekst han var vidne til i tiden. I Holbergs maate at ta
paa disse ting paa har vi sikkert at se eftervirkninger av den aandelige
opfostring han fik i ungdoms aar i Englandl. De frie livsformer, den
djerve virkelighetssans hos det engelske folk øvet en egen tiltrækning paa
ham. En filosof skal efter H.s mening utmerke sig ved at gjøre fuldt
alvor av det som er hvert menneskes første sak i aandelige spørsmaal,
nemlig ransake uten skrømt, tænke uten fordom. Jeg holder for, sier
Holberg i sine Moralske Tanker (Forberedelse), at det fornemmeligen er
en philosophi pligt at examinere antagne meninger om de ere vel
grundede eller ey. I en meget forstaaelsesfuld omtale Holberg som gammel
mand gir av det arbeide av Lamettries som vakte slikt opstyr, L’homme
machine, indrømmer han, Ep. 467, at hundrede vildfarelser reyse sig af
antagne definitioner og argumenter a priori. Imot dette hævder han, at
den lærdom som grunder sig paa erfarenhet, er den sikreste rettesnor.
Her har vi uttalt hans metodiske grundsyn. Til det som bestemmer
Holbergs plads i filosofiens historie for hans land, hører dette, at han med
saa stor styrke fremholder dette princip. Han har lært av Bacon, Locke
og andre englændere2, og vender stadig tilbake til denne
kundskapsteore-tiske regel. Han vil (Epist. 31; 329) at man skal grunde sine paastander
om sjælslivet og dets forhold, ikke paa forstanden, men paa vidnesbyrd
av erfaringen. Imellem rækker han, med sine krav til metoden, op til
helt moderne høide. I Moralske Tanker I, Epigr. 101, der han bl. a.
minder om Newtons bramfrie væssn, uttaler han: Jeg vilde at alle
philosophi skulde entholde sig fra de spørsmaal om aandernes egenskab og
sjælenes skikkelse, deres virkning, hvorledes de subsistere . . . Jeg vilde at
1 Man skal vanskelig kunne sætte indflydelsen paa Holberg fra dette hold for høit. I
Oxford lærte den endnu ikke 25-aarige mand fellows og principals at kjende som ifølge
den for engelske colleges raadende plan maatte lede studier og undervisning efter
filosofiske metoder, og som drøftet enhver foreteelse paa aandslivets omraade efter faste
akademiske principper.
2 Etsteds, der han taler om medlemmer av Carl II’s videnskabelige selskap (Epist. 361),
sier H.: „Disse tage sig for at oplyse filosofien, som tilforn mestendels havde været
grundet paa gisninger, ved experimenter, og intet at antage uden efter foregaaende
prøve og ikke at binde sig til forfædrenes meninger."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
