Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 6. Søren Kierkegaard - m. Kritik av standpunktet hos Kierkegaard. Avsluttende dom - n. Kierkegaards indflydelse som filosof og forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
IoI
sig fremmed inden slegten. Han blev da ogsaa kort i dens midte. Saa
kom forløsningen fra det timelige; men ikke før han fik sagt det han
hadde paa hjerte. Kierkegaards skrifter og K.s liv er en av de
merkeligste prækener som noget individ har git menneskeheten.
n. Kierkegaards indflydelse som filosof og forfatter.
I levende live stod Kierkegaard alene. Ogsaa i sin filosofi. Han
hadde ikke egentlig elever; derimot nok tilhængere, men de steg ikke
frem som saadanne. En var der jo, men K. hadde liten glæde av ham.
Efter hele sin type horer K. til de aander som sætter mere merke paa
sine læseres grundstemning og livsfølelse end paa deres logik. Med denne
indskrænkning maa det siges at han har øvet ikke ringe indflydelse paa
den germanske verden. Den danske filosof Hans Brøchner sier like efter
S. K.s død: Der er ingen hvis personlighet i den grad har indvirket
vækkende og tilskyndende paa mig; han føler sig i dyp taknemlighetsgjæld
til K. for den personlige velvilje han har mott ham med, og for den
beroligende og forsonende indflydelse K. har ovet paa ham i saa mangen
stundl. Hos digteren J. P. Jacobsen er paavirkningen ikke til at
miskjende. Samme aand som hos K. taler til os gjennem denne stolte
digtning, deri enslige, intens følende menneskesjæler tar det op mot alt som
heter mængde og konveniens, og deri mennesket saa tidt vemodsfuldt lar
livet bølge forbi vinduene uten selv at stige ned i det. En kierkegaardsk
tone kjendes igjen i de melankolske selvrefleksioner hos Welhaven. Om
Henrik Ibsen og hans forhold til K. skal det bli tale senere under
avsnittet om filosofien i Norge; Søren Kierkegaards person, den strid han
reiste, de tanker han forkyndte, hører med til forutsætningene for Henrik
Ibsens verker som digter og filosof. Alexander Kielland var sterkt optat
av S. K.s kritik over det officielle hykleri og over den upersonlige
religiøsitet i kirken. Samme indflydelse har K. øvet paa et andet bysbarn
av Stavanger: S. K. har været med paa at gi Sigbjørn Obstfelders
digternatur dens stempel; i de helt unge aar, da ofte linjerne for altid
blir trukket op for følelsesliv og tankeidealer, skal ikke meget kunne
gripe mere dypt ind i sindet end kjendskapet til Kierkegaards martyrliv
og Enten — Eller-filosofien. For Sigbjørn Obstfelder var Kierkegaards
skjæbne og Kierkegaards tanker gjenstand for en næsten religiøs
opmerk-somhet og beundring allerede i skoledagene2. Det var ikke frit for, at
1 Se Hans Brøchner og Chr. Molbech. En brevvexling s. 174, smlgn. 187 fg.
3 Det er minder fra samvær med S. O. jeg her støtter mig til.
Vid.-Selsk. Skrifter. II. H.-F. Kl. 1918. No. 1. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
