Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 10. Nutids tænkning og moderne filosofisk arbeide i Danmark - a. De førende mænd. Høffdings filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien I norden. 179
betinger hverandre. Et objektivt bestemt subjekt blir fert frem i motsætning
til et subjektivt bestemt objekt. Det uløselige ved det kosmologiske
spørsmaal skriver sig muligens derfra, at vi ikke faar øie paa en
grundegen-skap ved tilværelsen, en egenskap som kanske skjuler i sig baade aand
og materie. Overfor en overdreven agnosticisme er det paa sin plads at
minde om at tilværet ialfald til en viss grad lar sig opfatte av os. I 1910
kom det logisk kundskapsteoretiske hovedverk av H. ut: Den menneskelige
tanke, dens former og dens opgaver. Paa dette arbeide kan man studere
de egenskaper som særkjender H. som filosofisk personlighet: Hans
op-dagerblik overfor skjulte problemer, hans evne til at ordne de særskilte
punkter i et emne ind under større filosofiske sammenhænger, hans rolig
overveiende kritik, men ogsaa hvorledes det brister for ham i analysen
av saadanne psykologiske spørsmaal der det positive fremskridtsarbeide
er en sak for en eksperimentelt opøvet granskning1. Forut for hoveddelen
(tænkningens væsentlige opgaver) er ført ind to avhandlinger om
tænkningens kjendsgjerning (psykologi) og dens historie. Tænkningens historiske
bevægelse blir karakterisert gjennem at utviklingen inddeles i 3 stadier:
i. aandetro (animisme), 2. akademisk spekulation (platonisme) og 3.
erfaringsvisdom (positivisme). Til den historiske del slutter sig som et værdig
sidestykke avsnittet i verkets 3dje del, om tankeformene. Frugtbart er
det synspunkt H. hævder under behandlingen av kategorien analogi.
Paa dette omraade har han tildels skjænket den filosofiske tænkning nye
diskussionsemner. Særlig maa nævnes undersøkelsen om kategorien række
(ordning), om de forskjellige lovmæssigheter for det indbyrdes forhold
mellem tankeleddene. H. forer frem nye formler og lægger, ved eksempler
han drar frem, klart lys over det han kalder konvertible og symmetriske
rækker.
Men paa somme punkter maa det reises nogen indvendinger ut fra
et strengt psykologisk synspunkt. Psykologien vil ha at ta et skridt
utover Høffding. Han dublerer her og der paa en uklar maate sjælen og
dens funktioner. Saaledes uttaler H. etsteds (s. 17) at vor erkjendelse
bestaar i en bevisst eller ubevisst analogi med vort eget væsen. — Mot
det er at indvende at vor erkjendelse maa vi vel se at forstaa som
direkte fremstaat av vort sanse-, følelses-, drifts- og hukommelsesliv. Over
bruken av begrepet analogi i denne forbindelse falder da skyggen av
ældre tiders metafysik. I vore sansningsoplevelser er jo kjernen et
særeget indhold, fremkaldt ved umiddelbar paavirkning. Men er dette saa,
1 Det følgende er i det væsentlige en gjengiving av en anmeldelse, som jeg kort efter at
verket kom ut, skrev i „Morgenbladet".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
