Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 10. Nutids tænkning og moderne filosofisk arbeide i Danmark - f. Det naturvidenskabelige, fysiologiske og biologiske synspunkt. Evolutionsfilosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
201
være underkastet forøkning og formindskning under den personlige
livsgang. Man har mellemtilstander, og paa dem skulde da spørsmaalet om
den ufuldstændige tilregnelighet finde sin anvendelse. Men det er daarlig
hjælp i denne utvei for at komme ut av de vanskeligheter, som skapes ved
at det er saa litet skarpe grænser mellem sygdom og sundhet i sjælelivet.
Opgaven maa ligge i samvittighetsfuldt at gi agt paa overgangene og de
specielle vilkaar for dem. At konstruere et begrep som ufuldstændig
tilregnelighet er allerede rent logisk et misgrep, likesom det er ugjørlig for
lægevidenskapen at gi nogen gradmaaler for en inddeling av
tilregnelig-heten1.
I. Lykke forfattet i aaret 1897 et skrift: Bidrag til læren om Moral
Insanity. Han skildrer denne form av ræsonnerende sindssygdommer, som
endnu paa hans tid var noksaa litet opklaret, paa grundlag av selvstændig
iagttagne tilfælder. L. opfatter svakheten som konstitutionel og betinget
ved arv; han forklarer den som symptom paa at individet er defekt anlagt
fra fødselen av. Idet de egoistiske følelser blir næret og utviklet paa
bekostning av de ædlere og høiere, drives et saadant individ til alskens
bizarre eller umoralske gjerninger.
Et medicinsk indlæg i den moderne strid om retsmedicinen er det av
C. H. Würtzen, Studier over den personlige tilregnelighet i psykologisk
og strafferetslig henseende 1901. Han har her med indsigt nyttet
litteraturen om emnet og drøfter indgaaende forskjellige former for sjælelig
degeneration og konstitutionelle brøst i moralen. Spørsmaalet om formindsket
tilregnelighet blir tat op til behandling, forfatteren er for at man holder
paa det begrep, som faar en speciel anvendelse der det er tale om
degenerative tilstander, affekter osv.
Et meget energisk ord om et av tidens stridsemner er nylig blit
uttalt av professor i Kb.havn W. Johannsen, kjendt for sine studier over
1 Spørsmaal av ikke ringe interesse for psykologien blir ogsaa berørt av den danske
fysiolog C. Krarup, som bl. a. har offentliggjort et meget selvstændig gjennemtænkt
foredrag, holdt ved de skandinaviske naturforskeres møte Khvn. 1892: Om den
hypnotiske søvns fysiologi samt om hvorvidt hypnosen maa betragtes som en patologisk
tilstand. Krarup fremsætter en hypotese som søker forklaringen i organismens
cirkula-tionsforhold. Ved den hypnotiske søvn er det væsentlig, at den kortikale substans
fungerer mindre intensivt, mens derimot centralpartierne for de automatiske funktioner
og de koordinerte bevægelser har øket aktionsevne. Kr. retter opmerksomheten paa
forandringer som sker med blodfordelingen i hjernen, naar individet er i denne tilstand.
Det maa antages at vertebralarterierne blir utvidet, saa de fører mere arterielt blod til
vedkommende hjernefelt, og at de indre karotider blir indsnævret; han peker i denne
forbindelse paa hvorledes viljen til egen tankevirksomhet notorisk virker omvendt i
retning av at utvide karrene ved de indre karotider. — Kr. mener at hypnosen kommer
under synsvinklen av en patologisk tilstand, og sammenligner den med somnambulisme
og kloroformnarkose.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
