Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Statshusholdning og offenlige Byrder - Kirkens Indtægter - Bykommunerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
skel i Grundsætninger, der findes i forskellige Dele af den
russiske Regering, er dette et Faktum, der ikke kan’ benægtes. Vi
tro ikke, at der i denne Henseende i Forhold til Finland kan
blive Spørgsmaal om noget som helst Overgreb. Det vilde
være et Brud paa den Tradition, man i St. Petersborg har
gjort sig en Ære af at følge, det vilde være i Strid med selve
Ruslands Interesser, kort sagt det vilde være en Umulighed.
Det er sandt, at den bedste Sikkerhed her som i andre
Forhold vilde være, om de Styrende i St. Petersborg strængt vilde
iagttage alt, hvad der kræves af Finlands bestemte Retsstilling.
Ved Siden af Staten er det endnu nødvendigt for at
have en fuld Forestilling om offenlige Byrder og Anvendelsen
af offenlige Midler navnlig at betragte Kommunernes Forhold.
Ogsaa Kirken staar her som en selvstændig Institution. Vi
have allerede nævnt det betydelige Omfang og den ikke
uvigtige Værdi af de omtrent 700 Præstegaarde, der findes omkring
i Landet. Vi have ikke nogen fuldstændig Oversigt over
Kirkens Midler og Indtægt i Hænde, men skulle kun nævne af en
ny af Järvinen udarbejdet Statistik, at den lutherske Kirke, for
den Tid, han behandler, i 1891, modtog af Skat paa Landet
3V2 Mill. Mk., hvoraf Halvdelen som Grundskat efter det
saakaldte Mantal, som Kopskat efter de samme Regler som
den øvrige Kopskat, vi straks skal komme tilbage til, V4 som
Skat navnlig paa Kvæg, idet Køer antages at repræsentere en
væsenlig Del af Formuen hos dem, der ikke selv eje Jord.
Uagtet Kommunallovene i Finland ere meget ny, har det
kommunale Liv takket være den gamle svenske Selvstyrelse
opnaaet en i flere Henseender betydelig Udvikling, en
Udvikling, der er større, end man skulde tro efter de ikke meget
store Midler, der anvendes. Størst er Summerne, der er Tale
om, i Byerne, uagtet de dog kun omfatte en saa liden Del af
Befolkningen. Det er dem, der anvende de største Midler, og
størst er ogsaa her Beløbet af Ejendomme og Gæld, skøndt i og for
sig ikke meget betydelige Summer. Deres samlede Ejendomme
ansloges i Begyndelsen af 1899 til 59 Mill., hvoraf omtrent
27 Mill. Huse og Grunde i Byerne selv, 15l/2 Mill. Jord paa
Landet, Fiskerettigheder m. m., 6V2 Mill. rentebærende
Kapitaler og 10 Mill. Ejendomme under andre Former. I 1891
var disse Beløb 251/.2 som Totalsum, 11 Mill. Bygninger og
Kirkens
Indtægter.
Bykommunerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
