Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Dooen. Den Dsende bad sin Mor, som var Enke og
nu mistede sit eneste Barn, om at gjore ham til Vilje
og tåge Hans op i Sons Sted. Moderen dode ner
sten samtidig med Sonnen, men ifolge Testamente til
fald! hendes meget betydelige Formue Hans Ndegaard.
Det varede ncrsten Aar og Dag, for Hans kunde
komme til sig sela ester dette. En lcrngere Udenlands
tur loftede ham saa vidt, at han kunde holde sit
theologiste Studium frem, til han blev fcrrdig; men
da han kom hjem, var han ikke at formåa til at gjore
Brug af sin Examen.
Faderens hele Haab havde staaet til at se ham
som Hjcrlpeprcrst, men nu var han ilke engang at for
måa til at stige paa Prockestolen en eneste Gang; han
gav altid det samme Svar: „han solte intet Kald".
Dette var Faderen en saa bitter Skuffelse, at den
gjorde ham flere Aar crldre. Han var kommet fent
til, var alt en gammel Mand og havde arbejdet
strengt og altid med hint Maal for Vje. Nu sad
Sonnen ovenover ham i samme Hus, boede stadselig
gjennem mange Vcrrelser; men nedenunder i det lille
Kontorkammer ved Lampen, som lyste ind i Alder
dommens Nat, sad den altid arbejdende gamle Prcrst.
Han hverken kunde eller vilde ester denne Skuffelse
tåge fremmed Hjcrlp, ej heller vilde han foje sin
Son og stutte; han kjendte derfor ingen Hvile
Sommer eller Vinter; men Sonnen gjorde huert Aar
en lcrngere Udenlandsrejse. Naar han var hjemme,
omgikkes han Ingen, uden forsaavidt han i storre eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
