Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
hoj Mand med lyst Aasyn og Briller stod i Doren,
Petra gav et Skrig og sank ned igjen, det var jo
Vdegaard.
Han var ventet til Prcestegaarden i lulen, stjsnt
Ingen havde sagt Petra det; men at han kom netop
nu, var jo Forsynets Forelse, det foltes strax og af
dem Alle.
Petra sansede Intet, for han stod foran hende og
holdt hendes Haand. Han uedblev at holde den, men
sagde Intet, heller itke hun; hun kunde ikke engang
rejse sig. Men der kom to Taarer trillende ned ad
Kinderne, mens hun vedblev at se Paa ham. Han var
meget bleg, ellers ganste rolig og kjerlig; han drog sin
Haand ud igjen, gil ned over Gulvet og siden bort
til Signe, som var krovet ind mellem sin Mors
Blomster i det borteste Vindsje.
Petra trcengte til at komme alene, hun drog sig
derfor tilbage. Signe stk travelt i Huset, hvorfor
Provsten og Bdegaard fatte sig paa Kontoret med et
Glas, som den Rejsende tramgte til. Her fik han i
Korthed, hvad de fidste Dage havde bragt, blev meget
tankefuld derved, men yttrede Intet. De blev ogsaa
paa en egen Maade afdrudt.
Foran Vindojerne kom to Kuinder og tre Mcrnd
gaaende, een efter een, og Provsten saa dem neppe, for
han sprang op: „der er de igjen! nu maa vi
have Taalmod." lnd kom forst Kvindfolkene, saa
Mcrndene, langsomt, taust. De stillede sig op langs
Vcrggen under Boghylderne og midt imod Sofaen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
