Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Denne Bostavn er vor,
og vi elster den for,
hvad den var, hvad den er, hvad den bliver igjen.
Og som Kjerlighed gror
af den hjemlige Jord,
stal den gro af vor Kjerligheds Frokorn igjen
Men Signe tom og lagde Armen om Petra og drog
hende ind med paa Kontoret, hvor Ingen var. „Nej,"
sagde hun, „du har saaledes revet mig med, at jeg
maa: Petra, stal vi vcere Venner igjen!" „O,
Signe, endelig tilgiver du mig!" „Nu kan jeg,
hvad det stal ucrre! Petra, elster du Me Vdcgaard?"
„Gud, Signe!" „Petra! det har jeg troet fra
fsrste Dag, - og jeg har troet, at han nu endelig var
kommet for at Alt, hvad jeg i halvtredje
Aar har tamtt og gjort for Eder, har vatret med det
for Bje, og Far har troet det Samme; han har nu
vist ogsaa talt med Doegaard oerom." „Men
Signe —!" „Hys," hun lagde Haanden for hen
des Mund og lod, der var Nogen, som kaldte paa
hende; man skulde til Aftensbordet.
Dette var daMet med Vin, fordi Provsten hcwde
vcrret borte fra Middagen. Men Provsten, som den
hele Tid havde vwret meget alvorlig og meget stille,
fad endnu, som om Ingen var tilstede, ligetil man var
ved at rejse sig. Da baukede han paa Glasset og
sagde: „leg har en Forlovelse at kundgjore!"
Alle saa mod de unge Piger, som fad sammen, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
